Endelig er den her. Bogen til alle os, der ligger inde med et slot, et landpalæ eller andre vanskelige kvadratmeter, der kræver lidt mere end to meter bomuldsvat og en enkel lyskæde for at signalere jul på den rigtige måde. Jeg mener, hvis man omsider har taget sig sammen til at leje en herregård og proppet den med gustavianske yndigheder, rokokostole og lidt orangefarvet velour som kontrast, så nytter det ikke at tømme Magasin for Jette Frölich-klip og tro, at den er hjemme. Knaldgode tips Niels Peter Schack-Eyber, der bor på den sydsjællandske idyl Jomfruens Egede, ved også bedre. Hans veninde Violise Lunn har kastet sit kreative designerblik på herregårdens rigt ornamenterede lofter og ladet sig inspirere til de sarteste kræmmerhuse, der giver juletræet et – indrømmet – helt unikt og site specific udtryk. Her må man tilføje, at nok er ideen til at kopiere, men måske knap så interessant for folk med gips- eller listelofter. Men det er altså for en gangs skyld også os andre, der får en hjælpende hånd i Lise og Kristian Septimius Kroghs brag af en juleguide, ’Hjem til jul’. Tolv gennemfotograferede boliger med knaldgode tips til, hvordan man får julen integreret i såvel den engelske landstil som den nådesløse minimalisme. Uden at hverken antikviteter eller moderne kunst stikker af – og det jo lige dér, det ellers så ofte kniber. Hjemmelavet landkøkken Har man f.eks. en pink Foscarini Supernova-lampe hængende ned fra stukrosetten, lidt Philippe Starck og andet interiør af nyere dato, kan det være klogt at satse på marcipan i frække farver. Fruen i huset her – en direktørvilla fra 1886 – afslører endda gavmildt opskriften: »Tre forskellige slags frugtfarve. 400 g marcipan. 200 g nougat«. Kunne man vove at sætte au pairen på opgaven? En del insisterer imidlertid på selv at tage fat. Inden gæsterne kostes ud på luftetur i parken, sørger ægteparret Fennet selv for, at der er æbleskiver parat – og de har ellers deres at se til med godset Hegnsholt i Nordsjælland, som er fyldt med et utal af lysekroner og 1700-tals møbler. Den slags tager tid. Men som fruen siger: »Til hverdag opholder vi os mest i den underste etage. Her har vi blandt andet vores store dejlige landkøkken, som min mand selv har lavet ...«.
Sæsonaktuel granguirlande Nogle af ideerne i ’Hjem til jul’ kræver egentlig ikke så meget. Har man f.eks. som Henriette fra Hornbæk været så fornuftig at bygge og indrette sit spritnye træhus i »romantisk country«, kan man slippe af sted med små enkle kneb. En venetiansk prismelysekrone gør immervæk sit i de rammer, når bordet står dækket med, hvad vitrinen nu måtte gemme af arvesølv og krystal. Og har man tilmed en pålidelig blomsterhandler – og det har Henriette – så skal der blot bestilles »franske anemoner, hyacinter, roser og mistelten« foruden et antal kranse til de småsprossede. Pejsen bliver med et snuptag, to franske kirkestager og en granguirlande sæsonaktuel. Tilføjet en sød lille detalje: jagttrofæet over ildstedet har fået sølvkugler i sorte bånd hængt på geviret. Stilsikkert greb om en jagthytte Hvilket minder mig om, at jeg må huske at rose bogens helt særlige fokus på den i indretningsmæssige sammenhænge ellers noget oversete jagthytte. Nok har rensdyrskind og gevirer fyldt op i boligmagasinerne over et par sæsoner, men hvordan unge og uerfarne boligejere egentlig griber det an, når jagthytten skal gøres juleklar, har vi ikke fået mange anvisninger på. Men man kan begynde med – som Luisa, der har et stilsikkert greb om sin jagthytte – at sy gardiner. Kønne, lette højtidsgardiner, der kun hænges op i julen. Og supplere med julepuder, juleduge etc. Luisa er mest til Designers Guild- og Ralph Lauren-stoffer, får vi at vide, men her har man jo lov at snyde og vælge sine helt egne favoritter. Rasende hyggeligt Når vi er ved den afslappede stil, kan det måske trøste børnefamilier at se, hvordan en husmor på en firelænget gård i Espergærde får skabt jul i en ruf med strøede rosenblade og noget så simpelt som en ordentlig favnfuld mistelten hængt op over hjemmets fritstående badekar på løvefødder. Rasende hyggeligt at ligge og kigge ud over naturgrunden, mens man tager sit julebad. Sammen. For jo. Julen handler vel i bund og grund for familierne her som for os andre om at slappe af; smide en knude i den svenske porcelænskakkelovn, proppe portvinen op og smække et par hyggelige gamle glas på en bakke. Det er såmænd så enkelt. Kan vi overhovedet være bekendt at lade være?