Knud Rasmussen brugte naturmetoden.
Han rejste fra boplads til boplads, talte med gamle og unge, høj og lav, spiste og sov med dem, kom helt tæt på. Mens andre opdagelsesrejsende beherskede naturvidenskabelige metoder, lå hans styrke i den personlige kontakt.
Derfor blev han manden, der kom så tæt på eskimoerne, at de krængede ud med deres inderste, deres vigtigste fortællinger, alle de sagn, som han var den første til at indsamle og fortælle videre til resten af verden. Knud Rasmussens enorme indsats som selvlært etnograf er legendarisk. Hvad der drev ham, og hvordan det lykkedes ham at gøre sine drømme til virkelighed på en måde, der kom til at række uendelig langt ud over ham selv, kan man forvisse sig om i Kurt L. Frederiksens gedigne ’Kongen af Thule’, der udkom i 1995 og nu er revideret.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























