I Monty Pythons sketch ’Four Yorkshiremen’ sidder fire velnærede mænd i hvide habitter og ryger store cigarer, mens de forsøger at overgå hinanden med stadig vildere historier om, hvor grufuld en barndom de har haft.
»Vi boede i et nedslidt hus med huller i loftet«, siger den ene. »Hus? I var heldige at have et tag over hovedet! Vi boede alle 26 i et lille værelse med hul i gulvet«, siger den anden. »I var heldige at have et værelse!«, siger den tredje, og sådan fortsætter sketchen ad absurdum.
For når man sidder på behørig afstand af problemerne, er det bekvemt at overspille dem lidt – når ens odds er ringe, er det gode resultat jo så meget desto mere imponerende. Fuck, fuck, fuck ’Sådan er mødre’ – bogen, der er skrevet i forlængelse af tv-serien af samme navn – havner hurtigt i en tilsvarende dyst. Bogens kendte kvinder kæmper næsten uden undtagelse om at fremstå, som om oddsene for netop dem var dårligere end for alle andre.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























