Da Neil Armstrong i sommeren 1969 tog de første skridt på månen, jublede en 57-årig tysker i NASA’s kontrolcenter i Houston, Texas.
Det var Wernher von Braun, og han havde sin store andel i månelandingen. Men samtidig var han en mand med en belastet fortid i Nazitysklands raketudviklingsprogram. Rumfartshistorikeren Michael Neufelds biografi beretter om en højt begavet, charmant og karismatisk von Braun, der livet igennem havde øjnene rettet mod mål uden for atmosfæren, og som derfor var villig til arbejde med hvad som helst for hvem som helst for at få opfyldt drømmen om rummet.
Af den grund er bogens billede af von Braun som en raketudviklingens Faust oplagt og veldokumenteret. SS-professor til USA Biografien kommer hele vejen rundt om den innovative og virtuose ingeniør, der i Peenemünde var ledende i udviklingen af det tredje riges ’gengældelsesvåben’, V2-raketten, verdens første ballistiske missil. Von Braun fik SS-rang og blev udnævnt til professor af Hitler, og Peenemünde modtog slavearbejdere.
