Hvis vi ikke var klar over det før, viste det globale galskab omkring Jyllands-Postens Muhammedtegninger, at den globale offentlighed er over os.
En tegner kan ikke gemme sig i Århus. En ambassadestormer kan ikke dukke sig i Teheran. Det, der tegnes og skrives i Viby J., læses øjeblikkelig i Islamabad og kan hurtigt udløse debatter i Kairo og bål i Damaskus. Ergo: Man kan ikke ha’ noget for sig selv. Ikke en debat, ikke en krig, vi er alle sammen potentielt med – vi skal nærmest vende ryggen til, hvis vi skal undgå at vide, hvad der sker omme i andre lande, for de nye medieteknologier prakker os hele tiden den ny virkelighed på. Er det medierne, der skaber globaliseringen, eller er det globaliseringen, der trækker de nye medier med sig? Er det den samme virkelighed, de afspejler, eller skaber de reelt konkurrerende virkeligheder? Fælles muligheder Ehab Galal og Mette Thunø har samlet en håndfuld artikler om russiske weblogs, om kommercielle kinesiske medier, arabisk satellit-tv, iranske webmedier, et muslimsk kvindemagasin i Holland og kristne medier i Egypten.
