Lyt til artiklen
Der er næppe noget sted i verden, hvor grisen fører til så stor og varieret velsmag som i Frankrig, hvor det eneste, de aldrig får, er en dansk flæskesteg med sprød svær eller stegt flæsk med persillesovs.
Mogens Brandt påstod, at det skyldtes, at franskmændene brugte alt svineskind til handsker, men de ku’ lære noget, ku’ de. Det kan vi til gengæld også, og anledningen har aldrig været bedre formuleret end nu, da Stéphane Reynaud har fået sin prægtige opskriftsamling ’Gris og Søn’ udgivet på dansk.
Den er tilsat folklore fra hjemegnen i Ardéche, hvor Stéphanes bedstefar Pépé Barbe i mere end 40 år regerede på landsbyens torv som slagter. Landsbyen er Saint-Agréve, som han aldrig forlod, for han holdt aldrig ferie. Forretningen er stadig i familiens hænder.
