Islam og kristendom. Ligheder & forskelle’ er ikke en neutral fagbog om de to store verdensreligioner, hvis møde – eller sammenstød? – der tales så meget om for tiden. Bogen er skrevet af Massoud Fouroozandeh, der er iraner og tidligere muslim, men nu kristen og leder af og præst i den farsisprogede frikirke ’Church of Love’, og Marianne Søndergaard, der fungerer som præst samme sted. På frikirkens hjemmeside kan man læse, at den betragter mission blandt nydanskere som en af sine vigtigste opgaver, og denne mission synes da også at ligge til grund for nærværende udgivelse. Det betyder imidlertid ikke, at bogen på nogen måde karikerer hverken islam eller kristendommen. Forfatterne forsøger så redeligt som muligt at præsentere de to religioners oprindelseshistorie, troslære, skriftsyn og forhold til en række etiske og politiske spørgsmål, og i det store hele går det rigtig godt. Formålet er ikke at skabe dialog, hvad de to forfattere i øvrigt opfatter som bestræbelsen på at indgå et ’religiøst kompromis’; formålet er derimod at fremstille ligheder og især forskelle mellem de to religioner for på den måde at synliggøre, hvad de hver især har at tilbyde. Lov og kærlighed Navnlig én væsentlig forskel mellem islam og kristendommen, i hvert fald i Fouroozandeh og Søndergaards protestantisk-pietistiske udgave, synes at være afgørende for deres forkærlighed for sidstnævnte: nemlig forskellen mellem lov og kærlighed. Mens Allah har åbenbaret sin moralske vilje, dvs. loven, der kræver overholdelse til punkt og prikke, har den kristne Gud åbenbaret sig selv og ofret sig selv af kærlighed til mennesket. Mennesket skal med andre ord gøre nul og nix for at blive accepteret. Det, der i den sammenhæng gør Fouroozandeh og Søndergaard særligt begejstrede for kristendommen, er, at den dermed muliggør et personligt eller ligefrem intimt gudsforhold. Enhver form for religion, der lægger vægt på loven og reglerne, fungerer som en kæp i hjulet på den personlige gudsoplevelse, for her er det aldrig Gud, men loven, man står i forhold til. Det ved man også inden for den mere spirituelle udgave af islam, sufismen, der betoner den mystiske erfaring frem for lovoverholdelsen. Ifølge forfatterne kan kristendommen tilbyde ’befrielse fra loven’, og det er dette budskab, der skal bæres ud til nydanskerne. Ærlig bog ’Islam og kristendom’ er en ærlig bog. Forfatterne foregiver ikke at befinde sig i en tilstand af akademisk upartiskhed, for ikke at sige ligegyldighed, i forhold til det stof, de faktisk ellers skriver så lødigt om, og i forhold til flere af de seneste års udgivelser om samme emne – ingen nævnt, ingen glemt – kan det opleves som en stor befrielse. Emnet er p.t. alt for politisk speget til, at nogen alligevel kan narre andre til at tro, de er ligeglade. Så hvorfor ikke bare melde rent ud, og så ellers sørge for at have referencerne i orden? ’Islam og kristendom’ er klart anbefalelsesværdig, og det kunne være interessant med et lignende udspil fra den anden part. For nu ikke at kamme helt over i lovprisninger – noget, der næppe heller er en mangelvare i en kirke, der kalder sig selv Church of Love – skal det dog her til slut bemærkes, at forfatterne godt kunne have forholdt sig mere reflekteret til deres eget teologiske ståsted. Der må jo trods alt være en grund til, at de ikke er f.eks. katolikker eller medlemmer af folkekirken.