Af en besættelsesmagt at være er spaniolerne, som de blev kaldt dengang, bevaret i bemærkelsesværdig venlig erindring af danskerne.
I min egen som i så mange andre familier fortæller man med glimt i øjet, at temperamentet, de brune øjne, den lidt lave vækst hos nogle medlemmer af den i øvrigt kølige, lyse og høje familie skyldes en spansk husar, der skælmede pikant med tip-tip-tip-oldemor. At det faktisk forholder sig således, kan kun belægges med sikkerhed i ganske få tilfælde. Familien Panduro f.eks. er beviseligt efterkommere af en agterudsejlet menig fra dragonregimentet Almanza, og familien Augustinus stammer fra en desertør ved navn Augustín.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























