Katrine Lilleør er præst, forfatter, skribent og meget andet. Hvis der er noget, hun ikke bryder sig om, er det at holde højmesse for et støjende, kirkefremmed publikum, der ikke kommer i kirke for at høre præsten tale om evangeliet, men kun tropper op for at få indfriet forventningerne til en hyggelig familiefest.

For Lilleør har faktisk noget på hjertet og vil gerne høres – og læses. Nu har hun så skrevet en følsom bog, der giver hende mulighed for at udtale sig om det at være præst, kvinde, barnebarn og mor. Bogen hedder ’Kvinde, hvorfor græder du’ og rummer fortællinger fra hendes liv, der benyttes som springbræt for mere almene refleksioner over ovennævnte emner. ’Kvinde, hvorfor græder du’ vil næppe blive revet ned af hylderne af håndværkere og jægersoldater, det er en, i ordets mest positive forstand, rigtig kvindebog. Lilleør fortæller ærligt om smerten ved forliste ægteskaber, om sorg og kærlighed og om det vanskelige ved at løsrive sig fra forældrebindinger uden at bryde de familiære relationer helt. Sjældent mere end lommepsykologiske tanker De meget personlige historier hives op på et alment niveau af Lilleørs mange henvisninger til gammelkendte værker fra den danske kulturkanon såsom ’Fiskerne’, ’Den lille havfrue’, ’Lykke-Per’ og ’Den afrikanske farm’. Og apropos kanon, så spiller bibelhistorierne naturligvis en helt central rolle. Men på den lidt specielle måde, at det ofte er Lilleørs personlige erfaringer, der giver hende den indsigt, der skal til, for at historierne åbner sig for hende. Det er en lettere patetisk bog, der er rig på tanker af den mere jordnære slags. Det lægger Lilleør heller ikke skjul på, og jeg har en formodning om, at det som regel drejer sig om følelser og tanker, som mange kvinder og/eller præster kan identificere sig med.