Tanken om at leve på en ø - den lille isolerede ø - virker på nogle mennesker som noget i retning af at indlogere sig i et fængsel, mens andre ser øen for sig som noget i retning af selve paradis. De færreste gør det dog - altså bosætter sig på en lille ø - heller ikke her i Danmark, selv om vi har en ganske stor mængde øer. Det siges, at vi har 527 af slagsen. Fascineret rejsende og skrivende Øen i søen, som Halfdan Rasmussen synger om i sit alfabet, har i tidens løb fascineret flere rejsende og skrivende folk. I 1920'erne rejste således forfatteren og maleren Acton Friis og maleren Johannes Larsen i løbet af en femårs periode rundt til et udvalg af de danskes øer, og resultatet blev det smukt illustrerede storværk, hvoraf første del hed 'De danskes Øer' (1926-28). Senere fulgte to bind om Danmarks store øer, som udkom i midten af 1930'erne. Øde øer? Fra 1975 og de næste elleve år sejlede forfatteren Erik Aalbæk Jensen og hans kone ligeledes rundt til øerne for at lade øboerne fortælle om deres liv, og resultatet blev 8-bindsværket 'Livet på øerne'. Og inden for de sidste par år har litteraturmennesket Niels Houkjær dels sejlet, dels fløjet rundt på det, han kalder 'en lystrejse til Danmarks småøer'. Og nogle af dem er virkelig små og har meget få beboere. I den forbindelse spørger Niels Houkjær, om det ikke kun er et spørgsmål om tid, inden øerne kommer til at ligge øde hen med sammenskredne huse og tilgroede marker. Men hertil svarer han selv nej. For der er sket det, i al fald på nogle øer, at folk er flyttet hertil, blandt andet fordi husene er billige, og fordi det nu er muligt takket være it-teknologien at udføre en del arbejde fra hjemcomputeren. Det har betydet en vis befolkningstilvækst på nogle af vores øer, så selv om der ikke ligefrem er unge familier med småbørn i hver en vrå, så er der tale om en vis befolkningstilvækst på en række af småøerne. Arbejdsløshedsunderstøttelse fremfor frugt Når Houkjær kommer til en ny ø, indleder han med et snapshot af øen, så følger lidt af historien, undertiden med inddragelse af, hvad Acton Friis, som var ærkekonservativ, i sin tid meldte ud i sit værk, og de fleste gange viser det sig - set gennem Houkjærs briller - at den gode Friis tog fejl. Lad os kigge på hvad Houkjær fortæller om Fejø, den eksotiske ø, hvor anmelderen tilbragte to dage af sin bryllupsrejse! Vi sejler over med den nye færge fra Kragenæs på Lolland til Fejø, får at vide, at øen i 1200-tallet var skovklædt, mens der nu dyrkes sukkerroer og korn på de bløde bakkedrag. Vi får oplyst, at frugtdyrkningen igen er kommet tilbage, efter at øboerne i 1970'erne rykkede deres frugttræer op med EF-tilskud, fordi det bedre kunne betale sig at hæve arbejdsløshedsunderstøttelse end at dyrke frugt! Men sådan er det ikke længere. Lystfyldt og oplysende Herefter får vi at vide, at kirken - ikke så overraskende - er den ældste bygning på øen, at et antal gravhøje er blevet pløjet ned, og at øen har fået Skalø på slæb, og at på Skalø holder et stort antal strandfugle kommers. Og endelig demonstrerer Houkjær, at Acton Friis tog gruelig fejl, da han i sin tid erklærede, at Fejø aldrig ville blive noget turistland! Det er den, idet øen i dag har 150 sommerhuse, campingplads, bondegårdsferie, hotel og pension, cykeludlejning og naturlejrplads! Bogen er illustreret med meget smukke fotos taget af Leif Tuxen, og Niels Houkjær har foruden at have været vidt omkring på øerne også været i arkiverne, så under denne lystrejse til de danske småøer får man på en lystfyldt og alligevel oplysende maner både viden og naturskønhed serveret. Så derfor: Go' tur!