I løbet af, men også i kølvandet på konflikten om Muhammedtegningerne har spørgsmålene tårnet sig op: Hvordan kunne det komme så vidt? Må man eller må man ikke tegne Muhammed? Kan islam indgå i et moderne, sekulariseret demokrati? Hvordan kommer vi igen til at sælge fetaost i Saudi-Arabien? Listen af spørgsmål kan fortsættes næsten ad libitum. Lys over konflikten Midt under konflikten tog rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, initiativ til en konference, hvor en række forskere fra forskellige fagområder skulle være med til at kaste lys over konflikten og om muligt forsøge at besvare nogle af de rejste spørgsmål. Konferencen løb af stablen 20. februar, og nu knap fire måneder senere kommer så konferencens foredrag lettere bearbejdet og redigeret af Lisbet Christoffersen i bogform. Titlen 'Gudebilleder. Ytringsfrihed og religion i en globaliseret verden' sætter rammerne for de forskellige bidrag og indkredser samtidig temmelig nøjagtigt kernen i hele konflikten. Næppe begejstring på højrefløj Ligesom selve konflikten stritter også bogens bidrag i mange retninger, for én synsvinkel kan i sig selv ikke udtømmende redegøre for sagen eller dens forudsætninger og implikationer. Således spænder bidragene fra temaer som billedforbud i kristendom, jødedom og islam over analyser af relevante lovparagraffer til diskussioner om globaliseringen og dens betydning for religion og ytringsfrihed. Samlet set er der kommet en særdeles vellykket bog ud af det, der dog næppe kommer til at vække begejstring på den politiske højrefløj i Danmark, da ingen af bidragyderne synes at have meget tilovers for regeringens principfaste (og derfor uelegante) håndtering af sagen. Civilisation alt efter kontekst Hvis der er noget, Jyllands-Posten og regeringen ikke havde forstået forud for konflikten, men måske langt om længe har indset, er det, hvad det vil sige at leve i en globaliseret verden. Stig Hjarvard beskriver, hvorledes informationsstrømmen er blevet uforudsigelig og grænseløs som følge af de senere årtiers medierevolution, og derfor er der al mulig grund til at udvise finfølelse og forsigtighed. Med andre ord: Tænk før du tegner! Ole Wæver påpeger ligeledes, at globaliseringen betyder, at der ikke længere er en klar grænse mellem lokal- og storpolitik, og at vi derfor er nødt til at pålægge os - ikke juridisk, men moralsk - selvcensur, dvs. bruge ytringsfriheden til anstændige formål. Som Wæver skriver: Selvcensur »hedder også selv-beherskelse, anstændighed eller civilisation alt efter kontekst«. Den fulde betydning af konflikten om Muhammedtegningerne kender vi langtfra endnu, men med 'Gudebilleder' bliver en god del afdækket og belyst. En bog, der kun kan anbefales.