HKH Kronprinsesse Mary skriver i forordet til 'En åben bog - om mødet mellem mennesker', at hun håber, at »... historierne i bogen giver stof til eftertanke«. Og det gør de. Også selv om det mildt sagt er irriterende med endnu en bog, hvor 'kendte' fortæller om et eller andet fra privat- eller semiprivatsfæren. Oplægget har været frit - i hvert fald er det forstyrrende forskelligt, hvordan de enkelte kendte griber opgaven an eller selv bliver grebet an af bogens redaktør, Charlotte Torpegaard. Erklæret god vilje Malena Belafonte fortæller om mødet med sin mands familie (hendes svigerfar er den berømte sanger Harry Belafonte) - indlægget er hjertegribende og meget læseværdigt. Suzanne Brøgger fortæller i litterær form om et mystisk rendezvous i en skov, mens TV 2/Nyhedernes Rasmus Tantholdt beretter om sit venskab med en iraker, han mødte på en af sine reportagerejser til det krigshærgede land. Men flest fortæller om et kærlighedsmøde i den ene eller anden forstand. Benny Andersen om sit møde med hustru Elisabeth Ehmer - og Kim Grenaa og Uffe Buchard om begyndelsen på deres sjælevenskab, der har overlevet og lever i bedste velgående, selv om de to modeelskere ikke længere er kærester. Det er et meget sympatisk projekt - til fordel for Dansk Flygtningehjælp og - ja - tankevækkende, men også af nogle lidt triste grunde: Redigeringen af bogen er så rodet, at man kommer i tvivl om motivet fra redaktørens side. Hvorfor er der f.eks. nogle af de kendte, der skriver deres eget indlæg, mens andre bliver interviewet, og nogle blot bliver omtalt (som Sussi og Leo)? Og er det ikke længere nødvendigt med nogen fællesnævner ud over at »udgive en bog med nogle kendte«? Er motivet at kunne namedroppe og så tilfældigvis kunne gøre det i en god sags tjeneste? Med så megen erklæret god vilje er det ærgerligt at levne plads til den slags mistanker.