Kan der siges noget som helst nyt om det 20. århundredes tyske drama? Ja, utroligt nok: Det er lykkedes for journalisten Wibke Bruhns i denne fremragende bog. En nat i 1979 så hun tilfældigt et tv-program om attentatforsøget mod Hitler 20. juli 1944, og på en filmstump fra folkedomstolen i Berlin stod hendes far - 46 år, udslukt og dødsdømt som medskyldig. Herfra spolede hun tilbage og begyndte at samle dokumenter - breve, dagbøger, fotos og vidnesbyrd »fra den vidtforgrenede slægts katakomber« - og sætte det hele i perspektiv. Den Store Krig Det tog 25 år, og at følge processen er i sig selv en oplevelse, men miraklet er, hvordan Wibke Bruhns løfter en 150-årig familiehistorie, så den afdækker den ideologisk-sociale baggrund for nazismens kollektive vanvid, set fra en uventet vinkel. Bogen vil have særlig interesse her, fordi familien havde bånd til Danmark. Handelshuset I.G. Klamroth var grundlagt 1790 i den saksiske by Halberstadt, og Wibke Bruhns følger den foretagsomme klan over seks generationer indtil nedturen i 1945. I centrum står hendes farfar Kurt Klamroth (1872-1947) - et eminent portræt af en prøjsisk samfundsstøtte, men i øvrigt en klog, munter og elsket familiefar, støttet af sin stærke kone Gertrud. Kurts søn Hans Georg (1898-1944) - Wibkes far, kaldet HG - angler hele livet efter Papas anerkendelse og kopierer ham, men bliver endnu mere patriotisk. Som 17-årig lykkes det HG at nå med i Den Store Krig, endda i et dragonregiment (heste er det fineste), og han gør barske erfaringer på østfronten. Han bliver mere voksen efter krigen, da han kommer i lære udenlands, og især da han bliver gift med livstykket Else med den sprudlende nordtysk-danske familie og får fem børn. En hæslig død Det lykkes far og søn at manøvrere firmaet gennem 1920'ernes og 30'rnes kriser, og de klarer sig fint efter Hitlers magtovertagelse. Fra krigsudbruddet 1939 er HG major i værnemagten, først med i felttoget i Polen, så efterretningsofficer i København, i Rusland og til sidst i overkommandoen i Berlin. Her indvies han i officerernes kupplan. Bagefter bliver han hurtigt arresteret og dødsdømt for ikke at have angivet sin svigersøn. Ligesom 200 andre bliver han på Hitlers ordre »hængt som slagtekvæg«: ved langsom kvælning på en kødkrog. Wibke Bruhns følger sin fars hæslige død i Plötzensee-fængslet i august 1944 med al sin empati, skønt hun ikke kendte ham (hun var kun et år, da han gik i krig). Hun begræder især, hvor ensom han døde, fordi hans evige utroskab og krigens pres havde slidt moderen op. Signalement af en epoke Ellers giver hun ikke ved dørene i sin analyse af hurrapatrioten, der endte som højforræder. Hun skærer gennem den tredobbelte fortrængning, der har omgivet HG, som selv var en mega-fortrænger: Familiens stiltiende aftale om at begrave fortiden; myten om, at han gik tapper og fattet i døden; martyriet, der gjorde ham uangribelig. Hun har et særlig godt øje til hans hang til fodslag, autoritetsdyrkelse og praleløgne. Men portrættet af den pedantiske patriot med familie er også signalement af en epoke. Bogen tegner levende Tysklands permanente krise 1918-33: Den ydmygende Versailles-fred med absurde krigsskadeerstatninger; myten om, at De Røde og jøderne havde dolket hæren bagfra, skønt den diktatoriske hærledelse løj om frontsituationen; arbejdsløshed, hyperinflation, strejker, kupforsøg, gadekampe og politisk vold. Nationens ry Det gødede jorden for Hitlers 'nationale revolution', men det samme, siger Wibke Bruhns, gjorde mentaliteten fra det gamle kejserrige med dets militarisering selv af børnene, den hysteriske fortids- og krigsdyrkelse, det 'junkergjorte' borgerskabs arrogance og racisme - og den udbredte despekt for demokratiet, der underminerede den nye Weimar-republik. Ligesom Første Verdenskrigs tyske udplyndring af Polen og drømmen om et storgermansk 'Lebensraum', der foregreb Hitlers politik med 20 år. Her er pinagtig overensstemmelse mellem tidsånden og Klamroth-klanen, hvor det hele sov rævesøvn. Op til 1933 stemte familien moderat, og ligesom storindustri, godsejere og 'tysknationale' følte de et svælg til de latterlige nazistiske plebejere. Men kløften var klassemæssig mere end ideologisk. Straks efter Hitlers magtovertagelse blev unge Klamroth partimedlem og var med til at ekskludere jøder fra byens foreninger, mens hans kone gik over til gotisk skrift! Familien med 'ane-manien' indførte sit eget krav om arisk racerenhed, uden at nogen knurrede. Det var i maj 33, to år før Nürnberg-lovene - det må kaldes at være på forkant. Klamroth'erne gav nazismen deres sjæl ikke af opportunisme, men af 'fædrelandske' grunde, siger Wibke Bruhns, og deres bekymring over jødeterror og massedrab i de besatte lande gjaldt mere nationens ry end ofrene. Suverænt De betvivlede aldrig Hitlers legitimitet. Da det endelig blev for stærk kost for det, HG kalder »min soldatiske passion«, var det, ligesom da de konservative officerer ville myrde Føreren, fordi man følte sig bedraget af ham. Men, siger Wibke Bruhns tørt, »havde det ikke været en helvedesdans fra begyndelsen?«. Sådan har HG også selv »holdt stigbøjlerne for det regime«, der til sidst afliver ham. Bogens kup er, at disse indre posteringer alle er hentet fra Klamroth'ernes enorme familiearkiv, især fra far og søns breve og fra HG's dag til dag-dagbog. Det er social- og mentalitetshistorie på græsrodsniveau, afspillet i anskuelig slowmotion. Her forlænger bogen perspektivet fra de senere års nyfundne vidnesbyrd som Victor Klemperers dagbøger og Sebastian Haffners 'En tyskers historie', men Wibke Bruhn forener på en ny måde dokumentarisk hverdagsdrama med politisk analyse. Det er suverænt gjort. Klarhjernet, velskrevet, bevægende, med bid og vid - og flot oversat. Et mesterværk.