0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra tanke til arkitektonisk virkelighed

Professor Per Fibæk Laursen har fulgt Gentofte Kommunes omdiskuterede skolereform. Det er der kommet en sobert analyserende bog ud af.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

KLASSELOKALE ANNO 2006. Første sal af Hellerup Skole. 1) Hjemområde. 2) Kube/tutorbiks. 3) Skoleinspektør. 4) Univers. 5) Administration. Universet her er biblioteket, og tutorbiksen er medarbejderkontor. Tegning: Tegnestuen Arkitema

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Skolen er til debat i disse år, ja, mere end det: Der er kamp om skolen.

Fra minister og regering føres der en strammerkurs: ret ind og følg standarden.

Lærerne protesterer: Vi har en skole, der giver børn masser af ballast med sig i livet, lad være med at ødelægge den ved overilede hovsaløsninger. Og indimellem masser af debattører, der fylder op i læserbrevsspalterne.

Fleksibel mødetid
Derfor er det selvfølgelig også dybt interessant, når landets rigeste kommune, Gentofte, vælger at give sit eget svar på de spørgsmål. Det er det, de gør med den reform af skolen, der har været i gang i kommunen siden 1998 under navnet SKUB (der står for skoleudviklings- og udbygningsprojektet i Gentofte).

Reformen har omfattet udviklingen af en ny pædagogik og ombygningen af kommunens 12 skoler. Det helt centrale i reformen, hvor Hellerup Skole er flagskibet, er, at den gamle struktur med klasseværelse og lærerstyret undervisning skiftes ud med storgrupper og hjemområder, med team af lærere og pædagoger og med undervisningsformer som individuelt arbejde, projektarbejde, værkstedsundervisning og storgruppeundervisning.

Og dagen er inddelt på en helt anden måde end i den traditionelle skole med fleksibel mødetid, summetid, læsestund, morgensamling, klassekonference, projektarbejde og fri aktiviteter.

En konservativ kommune anviser en vej
Der er tale om et klart brud med den skole, der er udviklet i industrisamfundet, og Gentofte har haft midlerne til også at ombygge skolerne, så de kan være mere hensigtsmæssige rammer for en sådan skole.

Hellerup Skole fremtræder i dag både i sin fysiske udformning og sit indhold som spydspidsen for hele dette projekt. Egentlig ganske paradoksalt:

En konservativ kommune anviser en vej, som en af landets mest konservative ideologer på skoleområdet, Henning Fonsmark, i 1996 beskrev som en katastrofe.

Fremtidens skole?
Per Fibæk har fulgt projektet fra starten, og han giver i bogen en sober og diskuterende analyse af styrker og svagheder ved Hellerups skole, der mere end nogen anden skole i Danmark står for det individuelle, det fleksible, det selvstyrende for ikke at sige »ansvar for egen læring«.

Han er på forhånd positiv, men også fair i sine overvejelser: Tabes de svage elever, ryger fællesskabet, og hvad med testresultaterne? Bogen forsøger i en letlæselig fremstilling at give stilfærdige svar på spørgsmålene. Et af dem er faktisk en advarsel: Hellerup-pædagogikken kan ikke kopieres som model for de svage elever, her skal der klart ydes en ekstra indsats.

Den fleksible pædagogik er undervejs blevet justeret i retning af større vægt på faglighed og prøveresultater, og det kan sagtens tænkes at ske igen, men som et samlet bud på fremtidens skole er den en inspiration for alle landets skoler, siger Fibæk Laursen. Det tror jeg, han har ret i - på godt og mindre godt er den et lærestykke, præcis som alle forsøg er.

En debat til gode
Hvad man kan savne i bogen, er en grundig og kritisk diskussion af flere af præmisserne for denne individualistiske skoleform. En drejer sig om fællesskab, der i Fibæks forståelse mest handler om en organisationsform for undervisningen, men det er vel også holdninger og værdier?

En anden drejer sig om, hvad faglighed egentlig er. Der tales meget om undervisningsformer, men hvad er det egentlig, eleverne lærer, og hvordan gør de det? Læring er ikke en individuel proces, den kræver sociale værdier, der giver perspektiv til den, der forsøger at tilegne sig noget. Læring omfatter social bekræftelse. Hvordan sker det i Hellerup?

Og hvad med selve det spørgsmål, om en individualistisk tid også kræver en individualistisk skole, kunne svaret ikke være lige præcis det modsatte, nemlig en skole, der er rammen om værdier og fælles normer - udviklingen af en særlig pædagogisk etos, som det er sagt (af den engelske forsker Michael Rutter, der undersøgte forskellen på effektive og ineffektive London-skoler) - for at styrke børnenes egen faglighed og identitet?

Den debat har vi til gode, for den er absolut nødvendig også i forhold til de stramninger, der i dag trækkes ned over hovedet på skolen.