Informations Forlag har bedt nitten danske muslimer om at føre dagbog under sagen om Jyllands-Postens tegninger. Det er en glimrende idé, også selv om der naturligvis allerede i alverdens medier er rapporteret vidt og bredt om, hvordan 'muslimerne' føler og tænker i disse spændte og bevægede måneder. Det gør dog en vis forskel, om man får det fortalt gennem en journalistisk hestehvisker, eller om man hører det fra hestens egen mund. Denne bog er en lang vrinsken. Forhånelse De medvirkende i bogen adskiller sig lige så meget i sprog, etnicitet og kultur som folk fra Narvik, Nairobi og New Orleans inden for den kristne kulturkreds. Danske medborgere, der har deres rødder i fjerne egne, bl.a. Tyrkiet, Indien, Sierra Leone, Egypten, Libanon og Pakistan, beretter af karsken bælg om krisens påvirkning af deres dagligdag, sindsstemning, forhold til andre danskere, kolleger, børn, ægtefæller, familier i hjemlandet etc. De er enige om, at deres profet er blevet forhånet, men hvorfor, i hvilken grad og med hvilke konsekvenser er der ingen fælles holdning til. De danske værdier Som ikke-religiøs og i øvrigt 'tilhænger' af tegningerne bydes man som læser på svære prøvelser fra et par af bidragyderne, men rent bortset fra det stimulerende ved at afprøve sine egne argumenter på disse virrehoveder er der ingen slinger i valsen i forhold til spillereglerne i Danmark. Hvis man har overvejet, hvorfor der herhjemme ikke har været futtet så meget som et enkelt lille kageflag af i protest mod Jyllands-Posten og den danske regering, kan man finde en del af svaret i 'Muslimsk-Dansk dagbog'. Kritikken er ikke til at tage fejl af, men det er den passionerede orientering mod 'danske værdier' - læs: demokrati og ytringsfrihed - altså heller ikke. Tilstandsrapport Med 19 bidrag ser man sort på hvidt, at Guds talenter er ulige fordelt. Ikke alle skriver lige medrivende, og bogens redaktør, journalist Lotte Folke Kaarsholm, kunne med fordel have pånødet sine skribenter at holde sig til dagbogsformen og ikke, som det er tilfældet for de fleste, til en stilmæssig forvirring af essay, læserbrev og dagbladskommentar. Bogen er ingen udødelig klassiker, men som en slags tilstandsrapport midt i en krisetid vidner den på fornem vis om religiøse og etniske minoriteters vilje til at styrke det danske samfunds rummelighed og liberalitet. Fatma Yeliz Øktem Simsek, jobkonsulent, lægeægteparret Akmal Safwat og Azza Khalil, litteraten Tabish Khair, journalist Murad Ahmed og kunstneren Khaled D. Ramadan hører til dem, der sikrer, at det ikke ender i rumklang og hule fraser.