Bettina Heltberg er en modig kvinde. Lidt skør, måske, men afgjort modig. Hvad skal man ellers mene om en 64-årig kvinde, som ikke alene sidder hjemme hos sig selv og fantaserer om et 20 år yngre Hollywood-idol - det er der sikkert så mange, som gør - men skriver en hel bog om sine fantasier? Clooney er ikke lykkelig Titlens George er George Clooney. Og Bettina Heltberg ved alt om ham. Hun kender hver eneste lille anekdote, hvert eneste interview, han nogensinde har givet. Hun kender hans forældre, hans faster, hans barndom og hans kærester. Nå, måske ikke alle kæresterne, for der har været virkelig mange, men i hvert fald dem, der betød noget. Hun kan hans film udenad, og bedømmer dem ud fra, om de viser den virkelige George. Den virkelige George er god. Han er glad, men han er også sad. Selvfølgelig er han det. George er et følsomt menneske, og følsomme mennesker gemmer på en eksistentiel bedrøvelse, selv om de vil være lykkelige. Bettina Heltberg har bestemt, at George ikke er lykkelig. Lykkelige mennesker kan man ikke spejle sig i, og Bettina Heltberg bruger George som et spejl. Bettina som skuespiller Gennem ham ser hun sit eget liv, og især forholdet til sin mor, digterinden. Moren var bedrøvet eller måske ligefrem ulykkelig. Hun havde mistet et barn, og der var også noget med en mand i hendes fortid. En mand, som ikke var Bettinas far, en mand, som moren ikke kunne få, men som hun kunne skrive digte om. Ligesom Bettina ikke kan få George, men kan skrive om ham. Bettina gik på elevskole og blev skuespiller. I virkeligheden kun for at tilfredsstille morens ambitioner, går det nu op for hende, mens hun skriver om George. Det var slet ikke Bettina, der ville, og det varede jo heller ikke så længe. Suger læseren ind i George-universet Det er en meget mærkelig og dybt fascinerende bog. Inden jeg læste den, troede jeg at 'Goodnight, and Good Luck' var den eneste film, jeg havde set med George Clooney. Nu viser det sig, at jeg har set en hel stribe, uden at han på nogen som helst måde har fæstnet sig i min bevidsthed. Det vil aldrig ske igen. Bettina Heltberg suger læseren ind i sit George-univers, så meget, at man indimellem har indtrykket af at befinde sig i et vinduesløst rum, hvor alle væggene er George. Hun identificerer sig med hans kærester, især den bedårende franske Céline, som sidder ensom hjemme i Casa Clooney, mens George arbejder og er ude med the boys. »Disse forbandede boys, som du omgiver dig med, og godt kan tage på ferie med, mens jeg, undskyld, jeg mener Céline, efterhånden kun er din housekeeper«. Penis og politik George har en meget stor penis - Heltbergs udtryk - som han er meget optaget af, og som Bettina Heltberg også er meget optaget af. Hun er optaget af, hvorfor mænd går så højt op i størrelsen, samtidig med at hun - som hun selv skriver - med påfaldende klarhed husker formen og størrelsen på forskellige mænds penis. George er politisk aktivist og en fremtrædende kritiker af den siddende amerikanske regering. Bettina får en mail fra ham, som opfordrer til at støtte ofrene fra orkanen Katrina. »Det er første gang han skriver til mig direkte, jeg er dybt taknemmelig. Jeg gemmer beskeden fra George. Den varmer, den ser godt ud på skærmen«. Come and get me, George På det sidste er George blevet beskyldt for at sælge ud. Han laver reklamefilm, og han er rodet ud i nogle Las Vegas-finansieringer. Bettina Heltberg bliver bekymret for sit idols integritet. Men - reddet på stregen - han vil give noget af overskuddet til Make Poverty History-kampagnen. Meget kan man sige om Bettina Heltberg. Men - she stands by her man. Og hvis nu George skulle falde over bogen, så har hun for en sikkerheds skyld udstyret den med et meget charmerende, flirtende billede af sig selv: Come and get me, George.