Det, der løfter den op på den storslåede romans niveau, er den sprogkunst, som Høeg mestrer, når han behændigt sammenvæver en detektivhistorie med slående karaktertegning og filosofiske grublerier«. Oh, jo. Lille Danmark er skam med. Da englænderen Peter Boxall - sammen med et ekspertpanel bestående af 108 litterater fra hele verden - skulle udvælge de 1001 vigtigste romaner fra hele verdenslitteraturhistorien, blev der plads til tre danskere. I hvert fald, hvis man strammer den lidt og ud over Peter Høeg og Karen Blixen også regner den danskamerikanske forfatter Nella Larsen med. Blege ansigter Projektet er monstrøst. Hvilke romaner er de vigtigste i verden - overhovedet? Men den store, kompakte paperback af en opslagsbog, som giver hele 300 ord til hver titel, rummer faktisk omtrent alle de bøger, man kunne drømme om var med. Hele vejen fra 'Æsops fabler' udgivet anno 1475 i Paris af 'L. Symoneli et Andre' til sidste års bestsellere, står klassikerne ryg mod ryg. Og dette bjergtagende bellevue ud over litteraturens mangfoldighed viser - helt modsat den lille bitte danske kanon - hvor kæmpemæssig litteraturen egentlig er. Hvor varieret, hvor vild, hvor rig, hvor gavmild. Elever på Forfatterskolen blev under salig Poul Borum udsat for hans 'Sprøjtekanon' (konsekvent udtalt som tungt artilleri), der blot rummede små 800 digtsamlinger, novellesamlinger, essaysamlinger og romaner, som de små forfattere bare havde at få læst i en ruf. Når eleverne blegnede, sagde rektor, uden at blinke, at den gode nyhed jo var, at der findes så meget sindssvagt god litteratur, man lige netop ikke kender - endnu. Og som man derfor uden videre kan kaste sig over. En slags litteraturhistorie Samme oplevelse har man med '1001 Books You Must Read Before You Die'. Man bladrer og bladrer og læser og læser og genlæser og genlæser de små, kontante gennemgange af romaner, som man både kan på rygraden og på fingrene. Og på en eller anden måde er det dybt uinteressant. Peter Ackroyd, der har skrevet forordet, fremhæver f.eks., at der er hele ti bøger med alene af Charles Dickens. Og vi kender jo en del af dem i forvejen, i hvert fald kender vi til dem. Derfor er det langt mere interessant at opdage alle de bøger, som man straks får lyst til at lære nærmere at kende, fordi man - indrømmet - aldrig har så meget som hørt om dem før. Peter Boxall fortæller i sin indledning, at det enorme oversigtsværk også kan læses som en slags litteraturhistorie, en art romanens fremvækst, fordi bøgerne er ordnet efter udgivelsesdato, undtagen de ældste, thi de er ordnet efter det år, hvori de angivelig er skrevet. Og han mener, at han ud af alle de mange værker faktisk kan læse et helt sæt af blivende menneskelige værdier. Værdier, som man finder både hos Emily Brontë, hos Honoré de Balzac og hos Toni Morrison. Får mod på sin egen hitliste Peter Boxall har desuden den fine analyse af bogens titel - som jo åbenlyst peger på og leger med den verdensklassiker, som araberne har givet os, nemlig de udødelige '1001 nats eventyr' - at den henviser til både de enestående perler, man kan servere for de svineheldige læsere, og de litterære banaliteter, man kan fodre læsesvin med. Den arabiske klassiker handler, forklarer Boxall, nemlig i grunden om både tusind nætter og om én nat. Altså handler den om både det evige, den store uendelige masse, det udelelige, set over for det helt enestående, det unikke, det nærværende og øjeblikkelige. Det er klart det sjældne, man måber over som læser. Man snubler igen og igen over bøger, man straks ved, at man bare må eje. Ja, faktisk får man helt lyst til at lave sin egen hitliste. Og her er den så - den kronologiske liste over ti og én bog, som undertegnede faktisk ikke i sin vildeste fantasi havde drømt om fandtes i denne verden. Eksempler på uomgængelige værker Lucius Apuleius' 'Det gyldne æsel' (fra år 123 f.v.t.) er intet mindre end den eneste latinske roman, der er overleveret i sin helhed til eftertiden. Den er fuld af frække ting og vildskab og handler i øvrigt sjovt nok om de lavere klasser i det romerske samfund. Nigerianeren Olaudah Equianos 'Den interessante fortælling' (1794) er den første førstehåndsberetning på engelsk om trekantshandelen med slaver - skrevet af en sort mand. Charles Robert Maturins 'Vandreren Memoth' (1820) er en gotisk roman, der egentlig ikke er noget særligt. Men det var ikke desto mindre netop den roman, der kickstartede inspirationen hos så store forfattere som Poe, Wilde og Baudelaire, der alle siden skrev 'tusmørkehistorier'. I Charles Kingsleys roman om 'Vandbørnene' (fra 1863) drukner en tiårig skorstensfejerdreng. Han dør bare ikke. I stedet lever han uden problemer videre under vandet og fortæller alt om livet dér. I George Gissings 'New Grub Street' (udgivet første gang i 1891) fortælles hele historien om forlagsbranchen for første gang - redaktører, anmeldere, litterære genier, talentløse dilettanter, anmeldere, læsere ... de er alle sammen med. I Raymond Roussels roman 'Indtryk af Afrika' (1910) følger man to sære historier på det store kontinent. Efter Roussels selvmord nogle år senere afslørede hans notesbog, at hele værket bare var udtryk for, at han havde opfundet en virkelig egensindig litterær teknik. Ud af ét ords tvetydighed (baleines kan f.eks. betyde både 'korsetstivere' og 'hvaler') kunne han udfolde en hel roman ved simpelthen at skrive fra den ene betydning af ordet i forsøget på at nå den anden. Henry Green skrev (i 1926) med romanen 'Blindhed' et helt univers frem, vel og mærke sådan som en blind mand ville opleve det. Romanen skildrer samtidig de blinde punkter i selskabslivet. Ungareren Sandor Marai skildrede (i 1942) i romanen 'Gløder' - som på originalsproget hedder 'A gyertyák csonkig égnek' - hvordan to mænd på én aften udfolder hele deres årtier lange venskab. I ét ord kan forfatteren udtrykke et helt livs indestængt jalousi, had, loyalitet eller hjertevarme. Navnet G. V. Desani dækker over en kenyansk forfatter, der i 1948 udgav bogen 'All About H. Hatterr'. Bogen skulle efter sigende være ganske hittepåsom og skideskæg. Og skal man tro dens originaltitel, som afsløres inde i bogen selv, må der være noget om snakken: 'The Autobiographical of H. Hatterr, being also a mosaic-organon of Life: viz., a medico-philosophical grammar as to this contrast, this human horseplay, this design for diamond-cut-diamond ... H. Hatterr by H. Hatterr'. Ngugi wa Thiong'o udgav (i 1965) i Kenya bogen 'Floden imellem', som kulegraver fænomenet omskæring af kvinder og insisterer på, at det er med til at definere de indfødtes egen frie kultur set i forhold til kolonisternes brutale overgreb. Jo Jung-rae er fra Korea, og hans roman i ti bind, 'Taebek-bjergene' (udgivet i 1987), er ikke så lidt af en krønike. Til en start medvirker der langt over 500 karakterer. Storværket har indtil nu solgt i over seks millioner eksemplarer.