0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rig disputats om folkeviserne

Sigurd Kværndrups afhandling om folkeviserne er et veritabelt storværk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I den nok så omtalte kulturministerielle kanon har litteraturen - som de fleste vel ved - også fået sin plads.

12 digterværker kunne det blive til; udvalget fik dog velsignelse til at opløse det ene af de 12 numre til en række lyriske tekster.

To af disse er folkeviser, nemlig visen om Ebbe Skammelsøn fra Thy. Det er ham, der »træder så mangen sti vild«, ham, der slår både sin trolovede, som svigter ham, og sin bror, der har forlokket pigen, ihjel.

En supergrum historie.

Fascineret generationer
Den anden vise er visen om Germand Gladensvend, som af sin mor bliver lovet til den lede Gam.

Resultatet bliver, at Germands trolovede Jomfru Sølverlad, som forsøger at redde sin trolovede fra Gam, til slut ikke finder andet af ham end hans højre hånd!

Altså to frygtelige, grusomme og meget smukke digte, som gennem mange generationer har tiltrukket sig både almindelige læseres beundring og de lærdes dybsindige tolkninger og udredninger.

For hvordan er de blevet til? Er de digtet af enkeltforfattere eller af et kollektiv? Og hvordan er de blevet brugt?

Nerve og overskud
Folkeviserne eller balladerne, som man vel efterhånden kalder dem, er blevet behandlet mange gange. Mange teorier er blevet lanceret for at forstå baggrunden for viserne, deres alder og for at begribe og tolke deres indhold.

Rækken af folkeviseforskere alene i Danmark er lang, startende med Anders Sørensen Vedel i 1500-tallet til i dag eller rettere til på fredag 17. marts, hvor gymnasielæreren og litteraturforskeren Sigurd Kværndrup forsvarer sin gigantstore bog, som har titlen 'Den østnordiske ballade - oral teori og tekstanalyse'.

Det lyder måske en anelse stift, men det er bogen bestemt ikke. Den er skrevet med nerve og et sprogligt overskud, og den er behageligt fri for faglig jargon og lærde mænds forskruede tale.

Er man interesseret i emnet, kan man følge med - men man skal have gode armkræfter, for bogen er tung at holde med sine 1.669 gram.

Oral æstetik
Folkeviserne, som vi vel stadig for det meste kalder disse digtninger herhjemme, har været anvendt i sociale sammenhænge, været foredraget i fruer- og folkestuer, sunget til fester og det sure arbejde, og de mange forfattere eller rettere foredragere/sangere har lånt/hugget hos hinanden - derfor de mange lighedstræk viserne imellem.

Folkeviserne er orale dvs. de har været fremført mundtligt gennem flere hundrede år, før de ret sent blev nedskrevet, om end vi har eksempler på nedskrevne viser allerede i renæssancen.

Viserne udgør altså noget af den ældste digtning, vi har - og når man sider med Sigurd Kværndrups værk og læser de mange eksempler på store viser, som han analyserer, bliver man endnu en gang opstemt over den digteriske rigdom, de rummer, også selv om de er fyldt med faste vendinger, dvs. vendinger, som går igen i mange viser.

Det er først og fremmest ridderviserne og trylleviserne, som optager Sigurd Kværndrup, og det er et udvalg af disse han analyserer ud fra - som han skriver - deres orale natur og æstetik.

Karakteristiske problemfelter
Der er meget at holde sammen på i Kværndrups fremstilling, mange teorier og redegørelser, men uanset at han bruger mange sider på, hvad der for de fleste læsere måske er en anelse kedeligt, nemlig gennemgange og referater af andre forskeres resultater, så er der over alle Kværndrups gennemgange og diskussioner med tidligere forskere en venlig generøsitet, som faktisk er ret sjælden inden for denne branche. Kværndrup skyder ikke nogen, og han skryder heller ikke.

Afhandlingen falder i fire store dele. I hver del gennemgås en række karakteristiske problemfelter og i forbindelse hermed analyseres nogle markante viser.

En folkevise eller ballade er ikke kun tekst. For at kunne begribe den, må man indtænke musikken og dansen, og den måde viserne har været anvendt på.

Panisk kunst
Man er i litteraturvidenskabelige værker ikke vant til, at der hentes analysegreb fra 'rigtige' digtere, flertallet er altid blevet hentet fra andre forskere.

Sigurd Kværndrup udgør her en undtagelse, idet han inddrager den afdøde digter Ivan Malinovskis tanker om kunst som »panisk«. Ordet bruges om noget nybrydende og åbnende og »som kunstoplevelse forudsætningsløs hengivelse til noget ukendt«.

I brugen af ordet ligger der også en hilsen til den gamle græske skovgud Pan, som kunne spille sådan på fløjte, at menneskene blev ganske forvirrede og tabte den lige vej af syne. Musikken indgår i viserne på en måde, som de nok ikke var gået ret op for ældre forskere.

»Ude ved å«
I det paniske aspekt indgår også træk fra en gammel hyrde-, jæger- og krigerkultur, og det har sammenhæng med mange visers forkærlighed for dansen i det frie, ved det dæmoniske rindende vand, eller som det hedder i mange viser 'ude ved å'.

Her 'ude ved å' kan meget ske, og kapitlet, der handler om disse viser, rummer en række elegante tolkninger af en smuk buket af viser bl.a. af 'Herr Bøsmer i Elverhjem', 'Den voldtagne Mø', 'Valdemar og Tove' for endelig at afslutte det store afsnit med en brillant tolkning af netop visen om Ebbe Skammelsøn.

Rigt og stort værk
Vil man trænge ind i de gamle universer, som vi vel har vanskeligt ved at begribe, så får man et stort, tykt bundt nøgler udleveret af Sigurd Kværndrup.

Har man tålmodighed, kan man med hans nøgler lukke dette utrolige univers - folkevise- eller balladeuniverset op - og få en mængde at vide om synet på slægten, den enkelte, erotikken, livet og om, hvad der var vigtigt for dem, der gik på Jorden før os.