0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sundhed & sygdom: Ondt i seksualiteten

Menneskekærlig fagbog om sygdomsramte menneskers forhold til krop og seksualitet kan hjælpe både de syge og behandlerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I en tid, hvor der, efter min mening, er alt for ensidig fokus på den biologiske psykiatri, psykologi og sexologi, dukker bogen 'Krop, sygdom & seksualitet' op med et klart bredere udgangspunkt, det bio-psykosociale.

Min seneste kontakt med sexologien på lægestudiet er en eksamensopgave, hvor bl.a. det at have seksuel lyst til at være sammen med en kvinde efter overgangsalderen defineres som en seksuel afvigelse, og det at begå voldtægt tilskrives en afvigelse i seksuelle lystcentre i hjernen, belyst ud fra den nyeste sexologiske litteratur.

På en sådan baggrund er næsten alt en lise for sjælen, men 'Krop, sygdom & seksualitet' er en meget god og relevant bog, balanceret og menneskekærlig.

Fortjener at fremhæves
I bogen behandles, ud over en lang række sygdomme i relation til krop og seksualitet, temaer som medicinbivirkninger, kromosomafvigelser, voldtægt, etnicitet.

Sygdommenes årsager og symptomer er undertiden lidt for grundigt beskrevet, og der forekommer gentagelser.

Måske nødvendigt, fordi en del læsere givet vil have interesse for bestemte afsnit, og sikkert svært helt at undgå i en bog med mange forfattere.

Givet er det, at mange afsnit fortjener at fremhæves, pladsen tillader kun få.

Absurd skam
Martin Døssing, overlæge ved Frederikssunds Sygehus, har skrevet et afbalanceret afsnit om lungesygdomme, hvor bl.a. den angst, der følger af ikke at kunne få vejret efter anstrengelse, omtales.

Men også hvad man kan gøre, så man ikke af angst for symptomer afstår fra den vigtige del af livet, som seksualiteten er for de fleste, uanset alder.

I andre afsnit tages skamfuldhed i relation til sygdom op. Det sker bl.a. i et indsigtsfuldt afsnit om hudsygdomme af Claus og Bobby Zachariae, henholdsvis overlæge i Gentofte og professor i psykologi i Århus.

Her er der tale om en sygdomsmanifestation på et af kroppens største organer, huden. Sygdomme, som oftest ikke kan skjules, og hvor en skamfuldhed er absurd, men ikke desto mindre er en stor belastning.

Angst for det anderledes
Skamfuldheden findes også ved andre sygdomme, f.eks. tarmsygdomme, og det er vigtigt, at dette aspekt medinddrages i behandlingen.

Nogle emner, hvor skamfuldhed og seksuelle problemer ofte er store, f.eks. fedme, savnes, ligesom temaer, der vedrører samfundets udstødte, f.eks. mentalt handikappede.

Til gengæld fjernes mange myter, bl.a. om nogle af kromosomafvigelserne i professor Karen Brøndum-Nielsen og læge Christian Graugaards afsnit om disse. Et relevant afsnit, særligt nu, hvor Sundhedsstyrelsen har anbefalet fosterundersøgelser til alle gravide, og hvor angsten for det anderledes måske kan mindskes og aborter undgås.

Forlegenhed
Forfatterne er, nogle vil sige naturligvis, enige om, at samtaler omkring seksualiteten skal være en naturlig del af enhver samtale omkring en sygdoms følger og behandling, men viser også, at emnet alt for sjældent tages op, og slet ikke i det omfang, patienterne ønsker det.

Der er forskellige forklaringer, nogle reelle, som at overlevelse i den aktuelle situation er vigtigere, men fælles for stort set alle er, at forfatterne dybest set mener, at det er andre end dem selv, der skal tage samtalen.

Helst ser de, at det er den praktiserende læge, der skal påtage sig opgaven. Men også disse kan være forlegne og ikke føle sig klædt på til opgaven.

En forlegenhed, som også genfindes hos mange unge, fortæller to praktiserende læger Hanne og Ole Risør i deres afsnit om den praktiserende læges rolle. Unge piger vil i hvert fald ofte gerne have en anden end den kendte praktiserende læge til at foretage den første gynækologiske undersøgelse.

Mindre usikkerhed
At tale om seksuelle forhold kræver rummelighed og viden hos behandleren samt respekt for den, behandleren skal have i tale. For der skal være både en distance og kontakt mellem parterne.

Det er ikke noget, de fleste bare kan - det skal læres. Bogen gør sit til, at behandlere kan forstå, at det seksuelle aspekt af livet - også med sygdom - er noget, der er vigtigt og skal medinddrages.

Og de fleste vil givet føle sig lidt mindre usikre, hvis de følger nogle af de relativt enkle råd, som bogen giver indsigt i.

Manglende seksualundervisning
Også ikke-behandlere kan med glæde læse den. Med enkelte undtagelser er den skrevet i et let læst sprog trods det meget faglige indhold. Det er helt synligt redaktørernes fortjeneste.

Små paradokser dukker frem - f.eks. skamfuldheden ved betegnelsen kønssygdomme, hvorefter de betegnes som sexsygdomme. Små skønhedspletter på en bog, der er vigtig for både patienter og behandlere.

Bogen kommer til at sætte fokus på den manglende seksualundervisning under lægestudiet. Ikke en undervisning som den, jeg nævnte i starten, men en undervisning rettet mod det enkelte menneske, uanset køn, alder og etnicitet.

Det er en skandale, at der ikke er obligatorisk undervisning.