0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tilbage til Hotel California

Thomas Bredsdorff hygger sig lidt for meget i Berkeleys mindestuer til at begribe historien om fremtidens land.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

PENGEGLAD. Arnold Schwarzenegger endt som Californiens svar på 1968. - Foto: Earl S. Cryer

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Californien er for Amerika, hvad Amerika er for Europa, indbegrebet af Det Ny«, skriver Thomas Bredsdorff.

En flot pointe serveret på en bund af 20 korte tekster, hvoraf halvdelen tidligere har været trykt her i Politiken.

Bag den lette og ordknappe stil lurer der vigtige overvejelser om, hvorfor '68' utopierne gik på grund.

Outsidere og mærkelige skæbner
Bredsdorff er en mand, der vender tilbage. Med snuden i gadehøjde afsøger han sit gammelkendte territorium for færten af Berkeley Free Speech, 1968 og utopierne om den store revolution.

Det, han finder nu, tredive år efter, er en samling særlinge, fuldstændig isolerede og uden betydning i nutidens amerikanske samfund.

Nostalgiske Bredsdorff går til demonstrationer med ti-tyve andre livsstilsvenstreorienterede og beretter i bogen om flere underholdende outsidere og mærkelige skæbner.

Fatter ikke en brik
Bogen om fremtidens land, forfilmen til det asiatiske århundrede, Europas forbillede, er paradoksalt tilbageskuende. Bogen beretter om Steinbeck og Jack London, om de forliste utopier, mest udførligt om 'Folkets Tempel', som endte med det vanvittige masseselvmord i Guyanas jungle.

Bogens eneste kapitel om fremtiden, som unge udformer den i dag, handler om Mozilla, et softwarefirma i Silicon Valley. Forfatteren indrømmer blankt, at han ikke fatter en brik af, hvad de laver (browseren Firefox) og endnu mindre af den politiske økonomi i et firma, der forærer sine produkter væk.

En central pointe i bogen, lanceret af George Lakoff, er, at værdier, ikke interesser, styrer folks og folkets politiske valg. Og at Bush og højrefløjen har forstået at udnytte dette, mens demokraterne har sovet i timen. Men er det rigtigt?

I Californien stemte vælgerne i 1978 ud fra deres snævreste interesser for, at ejendomsskatterne aldrig måtte stige, og da ejendomsskatterne bl.a. betaler for skolevæsnet, er standarden raslet ned lige siden. San Franciscos liberale bøsselovgivning - næppe et resultat af højrefløjens værdier. Netop Californien viser problemerne ved Lakoffs tese.

Veltilpas i mindestuen
Det undrer mig at en indsigtsfuld mand som Bredsdorff, der prøver at forstå, hvorfor Arnold var svaret på '1968', ikke søger ud til dem, der har stickers på deres biler med 'USA ud af FN'. Ud til dem, der ifølge hans analyse stemmer imod deres egne interesser, fordi de »først og fremmest er optaget af at forhindre homoseksuelle ægtepar i at få abort«.

Hvorfor gør Thomas Bredsdorff sig ikke den ulejlighed at tale i det mindste med én person, som har stemt på Arnold? Det er ikke nok at høre gamle Lawrence Ferlinghettis mening om sagen.

Det forbavser mig, at Bredsdorff så ureflekteret kan lade den store majoritet af befolkningen være i fred og stadig tale om 'Californien' og 'Amerika'. Måske har vores mand i Californien været alt for veltilpas i Hotel Californias dunkle mindestue til at orke at trække de tunge gardiner til side og se ud på gaden med det blændende solskin.

Rammer plet
Det er selvfølgelig helt i orden at skrive en bog om Berkeley og omegn, men det er idiosynkratisk at skrive en bog om Californien udelukkende baseret på dette lille hjørne af staten.

Berkeley er ikke nøglen til Californien. Californien uden Los Angeles, mexicanerne, militærindustrien og underholdningsindustrien er ikke Californien.

Men dette skæve blik på det amerikanske er samtidig bogens styrke. Den foregiver ikke at levere udtømmende svar. Den griber fat i læseren og underholder med sin excentriske 'framing' af Hotel California. Vores udsendte akademiker skyder fra hoften, og i nogle af sine breve rammer Bredsdorff lige ind i tidens vigtige spørgsmål.

Lidt bedre ingredienser tak!
Vi får at vide at Californiens befolkningstal de sidste tres år er øget fem gange hovedsagelig ved indvandring.

Her burde Bredsdorff have gravet videre. Californien er formodentlig verdens bedste eksempel på, at indvandring er godt. Og at frygt og isolation omgående går ud over velstanden.

Et enkelt eksempel: I USA er ansøgninger fra udenlandske studerende til videregående forskning faldet 25 procent sidste år på grund af paranoide post 9-11 visumregler. Stadig færre udenlandske studerende bliver i USA efter endt eksamen, men vælger at rejse hjem. En omvendt hjerneflugt.

Bogens format er en samling avisartikler uden 'tilbageblikkets klarhed eller afstandens overblik', som han skriver. Resultatet er appetitvækkende som pindemadder ved et cocktailparty. Men når han vælger at løfte sine artikler ud af den dagsaktuelle kontekst, kunne man ønske at han var gået tilbage til køkkenet og havde anvendt de gode ingredienser til at bage en mere ambitiøs ret.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu