Slagordet for den nye gymnasiereform er tværfaglighed, og skal den lykkes, kræver det ressourcer - især måske nyt og relevant undervisningsmateriale. Mogens Herman Hansens bog om det athenske demokratis betydning for det moderne og hans kildehæfte om vestlig demokratitænkning fra 1750 til i dag er et bud på det, der skal til. Økonomisk tilbageståenhed For bare tyve år siden var fortællingen om demokratiet en ret entydig succeshistorie. Samspillet mellem demokrati og kapitalisme havde skabt Vestens dynamiske og velstående samfund, mens ideologier som kommunisme og islam omvendt garanterede økonomisk tilbageståenhed, men i øvrigt og heldigvis var dømt til undergang. Dynamik Historien var i princippet slut - og så alligevel ikke. Asiens 'kungfutsianske' kapitalisme, ikke mindst i sin kinesiske version, synes at vise, at dynamik kan skabes uden demokrati, og islamismens modernitetskritik er kommet bag på Vesten, som tydeligt troede, at den sag var uddebatteret. Pøbelvælde Faktisk var det vestlige demokratis udvikling også noget mere bugtet, end det normalt fremstilles. Omkring 1930 stod det således meget svagt i Europa, som Mark Mazower så glimrende har fremstillet det i sin bog 'The Dark Continent' (som altså her ikke er Afrika), og vel at mærke ikke kun i Tyskland og Italien. Langt op i 1800-tallet blev begrebet i politisk tænkning sat lig, ikke med folkestyre, men med pøbelvælde, og dermed potentielt en trussel mod den frihed, som var den økonomiske og politiske elites privilegium. Republik og demokrati Et problem med at koble den antikke og den moderne diskussion af demokratiet er, at ordet egentlig ikke fandtes på latin. I stedet diskuterede man, hvordan den rette republik skulle se ud. Den kunne være et monarki, et aristokrati eller et folkestyre eller en blanding af de to første elementer (monarchia mixta), eller sågar af alle tre som i England med kongemagten, Overhuset og Underhuset. Først den franske og amerikanske revolution udviklede den idé, som først var blevet luftet i renæssancen, at en rigtig republik skulle være demokratisk og et rigtigt demokrati en republik - om end i begyndelsen med begrænset valgret og med repræsentativt demokrati. Klassikere Det er ikke det mindst interessante ved Mogens Herman Hansens bog, at han peger på de muligheder, som moderne teknologi giver os for at genskabe elementer af oldtidens direkte demokrati. Den medfølgende kildesamling rummer tekster fra klassikere som Rousseau, de Tocqueville og John Stuart Mill og fra moderne debattører som Hal Koch og Robert A. Dahl; et udvalg af de antikke tekster har Mogens Herman Hansen tidligere udgivet i 'Kilder til demokratiet i Athen' fra 1994. Søges: demokrati i klassik forstand Udvalget er fint og velredigeret, dog med en del overlapninger, og nogle af teksterne er næppe ganske repræsentative. Man sammenligner for eksempel antologiens Encyclopedia Britannica-artikel fra 1842, der skamroser det amerikanske demokrati, med den helt anderledes skeptiske diskussion om samme emne i kaptajn Marryats næsten samtidige roman 'Nybyggerne i Kanada' (passagen er naturligvis ikke med i de forkortede versioner beregnet på den uskyldige ungdom, men kan læses i Erland Munch-Petersens antologi 'Romantisk underholdning'). Man savner nogle eksempler på den politiske tænkning i den overvejende del af verdenshistorien, hvor demokratiet i klassisk forstand var ukendt. Ambitiøst udspil Der fandtes jo, i og uden for Vesten, demokratiformer både i byer og landsbyer, som det havde været interessant at høre om. Og diskussionen af den moderne udvikling havde vundet, hvis der var medtaget et eksempel på kinesisk eller islamisk demokratikritik. Men dem kan lærerne (eller eleverne) jo selv finde på nettet. Nu har de i hvert fald fået et ambitiøst udspil til, hvad tværfaglig perspektivering kan gå ud på.