Rundt om i københavnske lejligheder findes der en del såkaldt svenske kakkelovne, en del af dem ligefrem importeret fra Sverige. Navnlig i 1990'erne var det på mode at købe dem fra gamle svenske huse, skille dem ad og så samle de høje, kakkelbeklædte tårne igen i Danmark. Inde bag kaklerne gemmer sig et netværk af rør, der fører røgen frem og tilbage som skytlen i en væv, så den kan afgive det meste af sin varme, inden den forsvinder i skorstenen. Det er nok de færreste danske lejlighedsejere, der ved, at det, de har her midt i stuen, er et ægte produkt af den svenske oplysningstid. Dyd og smag I 1767 fik den svenske arkitekt Cronstedt af regeringen i opdrag at stille forslag til kongen om, hvordan den almindelige kakkelovn, som vi kender den fra Danmark, med et brændkammer og et skorstensrør, kunne forbedres, »så at forbruget af brænde kan mindskes«. Han skulle ikke bare tage sig af teknikken, men også sige, hvordan sådan en mere økonomisk ovn kunne »bringes i almen anvendelse«. Det er arkitekturprofessor Björn Linn, der betragter oplysningstiden fra denne underbelyste side. Svensk oplysning udmærker sig ved sin betoning af det praktiske, siger han. I planlægningen af de svenske minebyer i 1700-tallet mærker man oplysningens interesse for det funktionelle, bedre lys og varme, mere rationel udnyttelse af råstofferne. Tidens nøgleord, 'dyd' og 'smag', forenedes i bestræbelsen på fornuftig formgivning. Forskning og formidling Linns iagttagelser om oplyst boligbyggeri er en af ni artikler om 'oplysningen som drivkraft i 1700-tallets svenske videnskab og kultur', som bogens undertitel lyder. Den tiende, sammenfattende står Lars Lönnroth for. En yngre idehistoriker, Elisabeth Mansén, viser, hvordan folks brug af noget så dubiøst som kursteder og helsekilder ved nærmere eftersyn viser sig at bære mærke af oplysningens nøglebegreber: fornuft, lykke, natur og empiri samt opgør med overtro. Bogens artikler stammer fra et symposion holdt i Göteborg. Den ældre idehistoriker Tore Frängsmyr, der længe har rejst med en forestilling med titlen 'Der var ikke nogen svensk oplysning', har genopført den på konferencen og genoptrykker den her, upåvirket af de omgivende artikler om forskellige mindre påagtede, men fascinerende sider af svensk oplysning, fra kakkelovn til helsekilde. En fin bog i bedste oplysningstradition: forskning og formidling i et.