Det Kongelige Teater skildres som en arbejdsplads i Sisse Brimbergs fotobog. Med vægt på ordet arbejde. I en effektiv blanding af farve- og sort/hvid-optagelser sker der noget på alle billederne. Man syr, maler, springer, synger, dirigerer og spiller, ja, selv på de billeder, hvor der bare ventes i kulissen, sker der noget; farverne gløder, og en spot reflekteres som et glimt i øjet på den unge danser, der om lidt vil folde sine evner ud for publikum. Kedsommeligt I Sisse Brimbergs optik er Det Kongelige Teater med dets tre kunstarter, dansen, operaen og skuespillet, en arbejdsplads, hvor man rigtig slider i det. Her er ikke mange stillestående stunder. Og når der er, er de ikke uden den øjeblikkets magi, som spænding og forventning, gode linjer og lækkert lys kan tilføje den portrætterede krop. Hendes billeder er godt håndværk, der måske ikke teknisk står tilbage for det intense arbejde med kunsten, de skildrer. Det er aldeles fortræffeligt, men selv i al sin ynde, skønhed og lækkert hår også jævnt kedsommeligt. Myte Bogen gør sit til at bekræfte myten om det kulørte, magiske liv på teatret, og det må være svært for Michael Christiansen at forestille sig en bedre reklame for sit teater med dets tilsyneladende tilfredse, engagerede og hårdtydende medarbejdere.
Reklamefoto
Lyt til artiklen
