Charlotte Blay driver ulandsoplysning af fineste klasse. Hver eneste flybillet, som Danida og Kunstrådet har sponsoreret, er kommet tifold igen i form af entusiastiske og læseværdige rapporter fra fjerne destinationer. Grønland, Nicaragua og Vietnam bl.a. har nydt godt af hendes rejser. Nu går turen tilbage til det Ghana, som hun besøgte for ti år siden i forbindelse med børnenes ulandskalender. Der er et job, som skal gøres. Pigen Amina er nemlig holdt op på gymnasiet i Tamale. Kongemord Charlotte Blay er oppe imod hårde odds denne gang. Dels er der bedstemor Bibas død. Hun holdt hånden over Amina og hendes skolegang. Men endnu værre er det, at kongen over Dragombafolket er blevet slået ihjel, og hans hoved er forsvundet. Samfundet går i stå, og her er det, at 'den danske dame', som i bogen hedder Lise Jensen, kommer kørende tilbage til det nordlige Ghana, hvor hun i sin tid var med til at oprette en mængde landsbyskoler. Og hvor hun fik overtalt høvdingens fjerde kone til at lade Amina gå i skole. Dansk slavehandel Det er en rejse tilbage til fortid og oldtid. Charlotte Blay nyder at fortælle om det langsommelige liv, landskabet og de stive omgangsformer. I Dragombaland konverserer man indledningsvis i ordsprog. Og her er damen fra Danmark tydeligvis godt klædt på. Hun kæmper sin lille kamp for kvindefrigørelse på afrikansk. Den elskelige høvding er ikke meget for at lade sin undersåt Amina flagre omkring. Han siger: »Hønen kender dagen, men hun venter altid på hanens galen«. Så sætter Lise Jensen trumf på: »Før frøen faldt i varmt vand, havde den aldrig vidst, at der var forskellige slags vand«. Den tager kegler under mangotræet. Så er den ged barberet. Ghana var udskibningssted for den danske slavehandel. Derfor er der mange, der hedder Hansen i landet. De mødes til fætter-kusine træf i Accra, og de heldigste af dem ejer en antik forlader, en såkaldt dane-gun. Med sådan en forhistorie er det kun naturligt, at Charlotte Blay sørger for, at Amina passer sin skolegang. Forfatteren kommer tillige hjem igen med en attest fra medicinmanden Zauu-na, der »beviste, at jeg ikke er en heks«. Hvordan han så gjorde det?