De lyder egentlig rigtige - de nye ord i socialpolitikken: den enkelte skal gøres ansvarlig, den enkelte har ressourcer, man skal tro på udviklingsmulighederne hos klienten. Vi skal væk fra offertænkning og over til det, mennesket kan, vil og tør. Det kaldes et skifte i værdier, hvor man tidligere lagde vægt på sociale omstændigheder og begrænsninger, så er det nu den enkelte, der skal på banen. Mistede rettigheder Det er det ene af de nye spor i socialpolitikken. Det andet er, at arbejdsmarkedet sætter dagsordenen: det er workfare frem for welfare. Det vigtige er at få de svage og sygelige i arbejde igen, og hvis de ikke selv mener, de kan klare det, skal de presses, og hvis det heller ikke hjælper, mister de deres rettigheder. Det er disse to spor, der i dag sætter rammerne for sagsarbejdet med de personer, der står i udkanten af samfundet - og f.eks. søger om førtidspensionering. De skal ikke bare tro, at de er svage, og hvis de gør det, har systemet en metode til at vise, at det sikkert ikke passer. Værdiskred i socialpolitikken Den metode hedder arbejdsprøvning. Ind på et center og blive prøvet af med hakke og skovl i hånden, ligegyldigt hvad de oplyser om deres svaghed, eller hvad de kan dokumentere af sygelighed - og det kan være stærkt livstruende sygdom - så bliver de sendt i arbejdsprøvning. At dette foregår er rystende. At offentligheden ved så lidt om det er lige så rystende. Men nu fortæller lægen Ellen Ryg Olsen detaljeret og præcist om, hvordan dette system fungerer, og hvad det gør ved mennesker. Hun har selv siddet i systemet, hun kender det indefra, derfor kan hun afdække, hvad der foregår. Og hun kan vise, at der ikke alene er tale om et værdiskifte - men om et værdiskred i socialpolitikken. 'Socialforvaltningsbedrageri' Bogen fremlægger detaljeret fire cases, hvor personer søger om førtidspensionering. Der er i alle tilfælde tale om mennesker, der er i svær nød, plaget af sygdom, ramt på legeme og sjæl og med klar dokumentation for, hvor alvorligt det står til. Men lige meget hjælper det: De sendes til arbejdsprøvning. Måske forsøger de at sende en ny lægeerklæring, straks svarer systemet med en erklæring fra en system-tro læge (i bogen hedder det 'doktorshopping'), sagen trækker ud, der går måneder, der kan gå år - endelig en dag en afgørelse, måske til fordel for ansøgningen om førtidspension. I den lange periode er ansøgerne blevet snydt for pensionen: det kaldes talende i bogen for 'socialforvaltningsbedrageri' og opregnes kontant i kroner. Forsvar for menneskets værdighed Det vi præsenteres for er tvangsbehandling, og det udtrykker en dyb krænkelse af mennesker. Det kan være alvorligt syge og dybt invaliderede personer, der ikke kan medvirke, de står af - og derefter frakendes de deres rettigheder. Som det siges i en udtalelse fra en lægekonsulent: »Da klienten ikke vil medvirke til yderligere undersøgelse og behandling, kan klienten ikke længere være berettiget til at oppebære sygedagpenge«. Hvad er det, der sker? Det er regulært tab af rettigheder, som før i tiden, hvor personer på offentlig forsørgelse mistede deres stemmeret. Bogen er rystende, fordi den afdækker noget, der så at sige sker bag om ryggen på en offentlighed, der stadig går ud fra demokrati, værdighed, almene rettigheder, velfærd og et humanistisk menneskesyn. Men sådan er det ikke, det er antagelser, der er i skred. Bogens styrke er den indsigt, den bygger på, dens indlevelse i de konkrete sager og så naturligvis dens holdning. Den udtrykker et forsvar for menneskets værdighed. Måtte den få mange læsere. Det fortjener den - og det samme gør dansk socialpolitik.