Som eksperter i offentligheden har teologer fået en temmelig fast rolle som kulturkritikere. Ofte er det nemlig ikke religiøse anliggender, de udtaler sig om, men snarere hele den sekulære kultur og »det moderne menneske«, som mange af dem synes at være temmelig fortrolige med, og som de - naturligt nok - kan kaste et andet, men også forholdsvis forudsigeligt blik på. Teologikulturkritik Der er en grundfortælling, som går igen i deres kritik. Den drejer sig om et tab af orientering og åndelig værdighed, som »det moderne menneske« kun kan genvinde ved at hengive sig til religionen. Sammenligner man det med lægegerningen, svarer det til at stille diagnosen ud fra behandlingsformen snarere end ud fra symptomerne. Man genfinder også denne grundfortælling i en ny bog, 'Himmelflugten', af Iben Thranholm, der som journalist og teolog og hyppig bidragyder til flere aviser er nået ret bredt ud med sin teologiskkulturkritiske kommentatorvirksomhed. Moderne pilgrimsrejse Bogens emne er en gammel traver, forholdet mellem den kristne tro og »den moderne verden«, men det gribes an på en ny måde, i hvert fald rent genremæssigt. Bogen, der belyser sit emne igennem elleve samtaler med blandt andre Finn Skårderud, Jan Kjærstad, Henrik Wivel og Per Stig Møller, kaldes i undertitlen for en »interviewroman om tro og tvivl«. Det er en genrebetegnelse, som i hvert fald jeg ikke har hørt før. Undertitlen peger på, at de elleve interview er bundet sammen af en rammefortælling, der går ud på, at Iben Thranholm rejser ud »på en moderne pilgrimsrejse«, som hun kalder det, på jagt efter svar på spørgsmålet om, hvad der er blevet af den kristne tro. »Dødens Øieblik er Christendommens Situation« Det uheldige ved undertitlen er imidlertid, at romaner er fiktive, mens jeg går ud fra, at den Per Stig Møller, der optræder i bogen, faktisk er Danmarks udenrigsminister, og at Iben Thranholm reelt har talt med ham, og at han har sagt nogenlunde det, han er citeret for. Det er helt overflødigt at fratage læseren denne sikkerhed på grund af undertitlen, der blot dækker over, at meget af bogen foregår i hovedet på Thranholm i transit, idet hun flyver hen over det nutidens Europa, der benævnes som »et åndeligt uland«. På new journalism-agtig vis reflekterer hun over sine forventninger til hver samtale samt de eftertanker, som den kaster af sig. Bogen begynder i et fly på vej til Rom med religiøs smalltalk med sidemanden og slutter i et fly på vej hjem fra Athen, hvor turbulensen får flere af de andre passagerer til at slutte op omkring Thranholms bøn. Selv ateisten folder pænt sine hænder, når trykket i kabinen falder, og hullerne i luften skaber behov for højere magters indgriben. Situationen i det gyngende fly er en slående demonstration af Søren Kierkegaards gamle ord om, at »Dødens Øieblik er Christendommens Situation«, der hvor også ikketroende overgiver sig. Med denne anskueliggjorte pointe afslutter Thranholm sin søgende færd og bogens kreds af samtaler. Smuk og indsigtsfuld tale I sig selv er disse interview af usædvanlig høj kvalitet. Samtalepartnerne er omvalgt med omhu, og de har i høj grad noget på hjerte om bogens emne. Mange af de interviewede taler med Thranholm med al den tryghed, som det giver at tale med - om ikke en trosfælle, så en medtroende. Det eneste, der virker fingeret, er således også den søgende indstilling, som forfatteren foregiver at have, for det synes netop at være hendes stærke religiøse overbevisning og engagement, der får samtalepartnerne til at åbne sig op og tale både smukt og indsigtsfuldt om deres tro og troen i almindelighed. Det gælder ikke mindst billedkunstneren Maja Lisa Engelhardts tale om troen, der er inspireret af Kierkegaard. Og biskoppen Niels Henrik Arendts betragtninger og hans forståelige ønske om, at »vi kunne genvinde en eller anden elementær fromhed«. Ungdå det 21. århundredes tragedie De mest akutte bemærkninger tegner Per Stig Møller sig imidlertid for i en samtale, der ikke drejer sig så meget om tro og tvivl som individuelle lidenskaber, men derimod som væsentlige faktorer i den nuværende politiske situation. Risikoen for en ny stor religionskrig anser Per Stig Møller for at være den største fare i det 21. århundrede. Derfor kan Møller, hvis næse for totalitarisme er intakt, heller ikke helt være med på Thranholms begrædelse af de højere religiøse magters forsvinden i det verdsliggjorte menneskes liv: »har du ikke haft kolossalt mange dårlige erfaringer med nogen, som ville fortælle folk, hvordan de skulle leve, og tage ansvaret fra dem? Det 20. århundredes tragedie skyldes, at nogle render rundt og siger som dig«, svarer han snapt. I den tankevækkende samtale gør han sig gode overvejelser over, hvordan vi undgår, at fundamentalisternes sammenstød bliver det 21. århundredes tragedie.