Den sne, der faldt i fjor, er som bekendt oftest glemt. Just derfor har vi så let ved at drage dramatiske slutninger af vejrets udsving det enkelte år. Men hvor vi nu om stunder spejder efter tendenser med forbindelse til kendte fysiske parametre, så handlede det for vore forfædre om myriader af tænkte korrespondenser mellem tegn i naturen og den kommende sæsons vejr, eller sågar historiske tildragelser som krig. Bliver det mon tørke, så høsten forarmes? Fryser spirer og blomster, så det nye liv kastreres i opløbet og degenererer til kummerformer. Bliver det isvinter? Naturen har vetoret »Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det«, sagde Storm P. Simon Spies satte trumf på ved at forbyde sine ansatte at kritisere vejret: »Vi lever jo af det!« Og den replik var sgu sjovere. Men just vejret råder vi endnu ikke over, når altså bortses fra Lomborg-effekten, Connie-effekten samt et par stykker til. Mange mennesker oplever en blanding af eufori og forsoning ved uvejr, blot de er indendørs, og uvejret ikke antager for udanske dimensioner - for det kan være befriende at sande, at naturen endnu har vetoret over vore sinds plagsomme luner såvel som over al vor selvvigtige geskæftighed. Ti tommelfingrede kællinger Johannes Sløk skrev, at hos Shakespeare er uvejr altid tegn på, at magthaverne ved deres rænker har bragt verdensordenen ud af lave - men samtidig er uvejret tillige den nemesiskraft, hvormed den krænkede orden lader dæmonien rase sig selv til døde og genetablerer et socialt kosmos på den rygende brandtomt. En ny bog af Carsten Lindgren fortæller om det danske vejr i virkelighed og folketro. Et stort afsnit gennemgår kalenderåret og gengiver allehånde obskure sammenhænge fra Bondepraktikaen, Peder Syvs ordsprog samt en formelig syndflod af mundheld såsom »Hvis eg springer ud før ask, går sommeren i vask«. Undertiden er det sund fornuft såsom særlig tidlige fugletræk, men oftest rene besværgelser på en svunden katolsk tids mange helgendage. 10. januar på Poul Eremits dag skal solen således helst skinne så længe, at ti tommelfingrede kællinger kan nå at sadle en hest - ellers bliver sommeren ikke god! Aktuel syndflodsberetning Selv mandlige læsere når snart et mætningspunkt og sender derfor Reformationen en venlig tanke - men til gengæld har vi alle digterne, hvis vejrbesværgelser oftere står til troende og i øvrigt nok så meget gælder deres eget stormfulde indre. Sideløbende oplyses vi om dels hver måneds gennemsnitsdata, dels historiske rekorder - og langtfra alle rekorderne er fra de seneste årtier. Det er her praktisk at vide, at mens 'vejret' findes her og nu, så er klimaet den generelle profil, der tegner sig for det tålmodige blik. Bogens andet store afsnit fortæller om de mange forskellige slags vejr og himmelfænomener. Her udgør grundfakta og populære forklaringer en større andel, så man ikke bliver rent katolsk i hovedet. Men der er også historiske nedslag såsom den isvinter 1657-58, da den svenske Karl Gustav X krydsede Storebælt vestfra og tvang os til at afstå Skåne, Halland og Blekinge. Vi læser tillige om veritable vejrkatastrofer såsom stormfloder i tidligere århundreder med mange tusinde ofre langs vestkysten, før de moderne digers og høfders tid. Vi belæres sluttelig om, at vore seneste stormkatastrofer 1999, 2000 og 2005 ville have haft anderledes dramatiske konsekvenser, hvis ikke deres kulmination var indfaldet, mens der var ebbe og lavvande. Så Johannes Sløks Shakespeare-betragtninger samt Bibelens syndflodsberetning kan skam sagtens blive aktuelle igen.