»Det menneske, der virkeligt og inderligt bedre kan lide et Trommesalsbillede, kan ikke gøre noget mere forkert end at begynde at hænge andre ting op, fordi det skulle være 'rigtigere'«. Sådan skriver Knud Pedersen i en af teksterne i 'Knud Pedersens Festlige Hverdage', en ny antologi med et stort udvalg af Knud Pedersens tekster fra 1966 til 2001. Men hvem er han egentlig, denne Pedersen? En særegen personlighed i nyere dansk kunsthistorie, det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Demokratisk kunst Mest kendt er han nok som manden bag Kunstbiblioteket, der i 1957 åbnede i Nikolaj Kirke i København. Her kunne man formedelst 3,85 kroner låne et originalt kunstværk i tre uger. Projektet var en stor succes og eksisterer stadig den dag i dag, nu blot i lidt mere beskedne lokaler i en kælder i Nikolajgade. Et andet af Knud Pedersens projekter, der har vist sig langtidsholdbart, er 'Byens Billede'. Ideen er lidt beslægtet med og en forløber for Kunstbiblioteket i den forstand, at det drejer sig om en demokratisering af kunsten. Billedkunst er ikke for de få, men for de mange. 'Byens Billede' gik ud på at stille originale kunstværker til skue i det offentlige rum. Knud Pedersen fik designet dertil egnede staffelier af jern med påmonterede kasser til billederne, og 1951 kunne man for første gang se et maleri i gadebilledet. Det var en lille lysegrøn opstilling af Christine Swane placeret for enden af Bredgade i København. Senere blev der opstillet et 'Byens Billede' i flere andre kommuner samt tre steder i Norge. FLUXUS-koncerterne Knud Pedersen var også involveret i de så berømte - eller snarere berygtede - FLUXUS-koncerter, der i 1962 blev afholdt i Nikolaj Kirke, hvor Kunstbiblioteket havde til huse. Koncerterne i København var blandt de første i FLUXUS-bevægelsens historie og store udenlandske navne som Emmett Williams, Ben Patterson, Alison Knowles og Wolf Vostell deltog sammen med de herboende Arthur Køpcke, Henning Christiansen og Eric Andersen. Der var tale om en international kunstbegivenhed og samtidig en begivenhed, der i al sin tilsyneladende formmålløshed og absurde hverdagsrealisme rystede det københavnske borgerskab. Blandt numrene var for eksempel »en koncert for violin«, som bestod i, at George Maciunas kom op på scenen, åbnede sin violinkasse, fandt en trompet, hvorefter han pakkede sammen og gik igen. Muntert uhøjtidelig Fluxus-bevægelsens ideer har haft varig betydning for Knud Pedersen. Det vidner 'Knud Pedersens Festlige Hverdage' om. Bogen indeholder med sine 800 sider en stor mængde helt korte og meget forskellige tekster. Ud over at beskrive projekter og tiltag, han selv har initieret, projekter som ovennævnte, omhandler bogen også andre typer projekter. Det være sig konceptuelle kunstprojekter som 'Fodboldkamp med to fodbolde', der blev vist i forbindelse med udstillingen FLUXSHOE på Museum of Modern Art i Oxford eller satiriske happenings som 'Jobjægeren', hvor Knud Pedersen søger en masse stillinger og efterfølgende dokumenterer både stillingsannoncer, ansøgninger og afslag i bogform. Desuden skriver Pedersen om sit møde med forskellige kunstnere, bl.a. den østrigske performancekunstner Valie Export. Og om sig selv. Herudover indeholder bogen tekster af mere digtagtig karakter som 'Nye verber med d', hvor Pedersen opstiller et system for, hvordan man kan konstruere flere udsagnsord med 'd'. Størstedelen af teksterne i 'Knud Pedersens Festlige Hverdage' har tidligere været publiceret, men udvalget foretaget af Nikolaj Zeuten, som også har forsynet bogen med et efterord, byder desuden på hidtil upubliceret materiale. Bogen er stærkt personlig og lader sig vanskeligt rubricere, men den er gennemsyret af en munter uhøjtidelighed, en slags verbal glimt i øjet, der lader læseren ane en dybere alvor bag al komikken.