Krig er moralsk forkert og fysisk ødelæggende, krig medfører tab af menneskeliv og økonomiske værdier og viser sig altid som et sammenbrud af elementære etiske fordringer og normer. Så langt og så selvfølgeligt er de fleste mennesker i den vestlige verden i dag enige. Men er det nu også så enkelt? Havde den samme vestlige verden ikke i 1940 en moralsk pligt til at bekæmpe nazismen med våbenmagt? Og er den første verdens passivitet overfor tragedien i Darfurregionen ikke udtryk for kynisme og skamløs ligegyldighed? Er man som hårdnakket pacifist ikke betydeligt mere amoralsk end den, der behjertet bekæmper totalitær grusomhed eller vilkårlige myrderier baseret på etnisk had? Køligt klargørende I en spritny antologi diskuteres disse grundspørgsmål i farvandet mellem særlig religion og politik. Antologiens bidrag hidrører fra et endagsseminar og stammer altovervejende fra teologer, jurister og politologer ansat ved Aarhus Universitet, dog ikke hverken filosoffer, antropologer, litterater eller historikere. Det er både antologiens styrke og svaghed; den har et relativt snævert fokus, men går til gengæld på lidt plads godt i dybden med de udvalgte aspekter af det enorme problemfelt. Som én, der selv er krigsforsker i et tværfagligt perspektiv, er det en fornøjelse at se særlig Gorm Harstes brug af Niklas Luhmanns systemteori, det er virkelig en køligt klargørende måde at anskue mangfoldigheden af perspektiver på. Men der er mildt sagt meget andet godt. Oplysende og engageret I Johannes Nissens indledende bidrag får vi således foræret en nøgtern og perspektivrig redegørelse for skismaet mellem f.eks. det religiøse forbud mod at slå næsten ihjel, og så den moralske fordring, der ligger i at bekæmpe uretfærdighed for at opnå fred. Nissen slår overbevisende til lyd for det relativt uopdyrkede potentiale, der ligger i den aktive ikke-vold, militant (men ikke militært) at bekæmpe det onde. John Møller Larsen leverer en oplysende artikel om muslimske holdninger til 'jihad', hellig krig; Møller Larsens artikel bidrager med stor viden og indsigt til muligheden af at nuancere og præcisere forståelsen af forholdet mellem islam og retfærdig krig - og artiklen burde være obligatorisk pligtlæsning for alle deltagere i den hjemlige debat om dette emne, måske særlig medlemmerne af vort kære Dansk Folkeparti. NB: Møller Larsen er ikke en fordækt kulturradikal apologet - han ved bare noget om emnet, til forskel fra stort set alle øvrige deltagere i den offentlige debat. Juristen Steen Schaumburg-Müller fremsætter tre glimrende velargumenterede teser, som både skarpsindigt og realistisk kommer med konkrete forslag til, hvordan verden måske kan blive mindre tåbelig og krigerisk, end den desværre ofte er. Der er ikke plads til mere, så blot dette: Det er en både velskrevet, oplysende og engageret lille antologi, vi her har med at gøre, rigtigt brugt vil den kunne gøre stor nytte og gavn. Læs i den.