Dannelsens hovedvej

Lyt til artiklen

Vejen til humanisme og demokrati er lang og brolagt med megen lærdom. Det er denne vej, eleverne forventes at danne sig et billede af i faget 'Almen studieforberedelse', dannelsens hovedvej. Med andre ord skal eleven kende fundamentet for, at han tænker, som han gør, og for at andre tænker, som de gør. Det stiller store krav til refleksionsniveauet. Denne bog skal fremme disse refleksioner. Bredt stofområde Det er et ganske ambitiøst projekt. På 152 sider skal den vestlige kulturs udvikling skitseres, arbejdsformer skal diskuteres, og grundtrækkene i videnskabsteorien skal ridses op. Bogen falder i to hoveddele: Et om videnskaberne og et med de idéhistoriske hovedlinjer. Teoretisk hjemløshed Tungen skal holdes lige i munden, hvis det skal lykkes, og det gør det langt hen ad vejen, men indimellem bliver armbevægelserne vel store: »Det er tekstens eget indhold, det forfatteren vil sige læseren, som har interesse. Idealet er også her at få fat i 'tingen som den er i sig selv'«. Hvilken tekstlæsningsmetode der er på spil her, er umuligt at gennemskue. Og er det Kant, der er på spil med 'tingen i sig selv'. Eksemplet er måske lidt unfair, da bogen generelt er klar og lødig. Men alligevel peger det også på et problem ved bogen - eller er det snarere et problem ved faget. Nemlig en slags teoretisk hjemløshed i et fag, der er forpligtet på at give en utendentiøs indføring i tænkningens mysterier. Men det rokker nu ikke ved, at det her er en bog, der skaber overblik og indsigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her