0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sæt kirken fri

Religion er en privatsag, mener forfatterne til ny debatbog, der slår til lyd for den religiøst neutrale stat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Allerede med bogens titel er magtforholdet slået fast.

Det er mennesket, der sætter grænser for Gud.

Religiøst tilhørsforhold skal efter forfatternes mening være en privatsag.

Det fremgår allerede flere gange i forordet, uagtet grundloven netop beskytter religionsudøvelsen i det offentlige rum.

Selvmodsigelse
Stat og religion ønskes fuldstændig adskilt.

Målet er det sekulariserede paradis, hvor folkekirkens særstilling er ophævet, og ligestilling mellem alle trossamfund er indført.

Pudsigt nok med den indbyggede selvmodsigelse, at der skal lovgives for frikirkerne helt modsat situationen i dag, hvor alle andre trossamfund end folkekirken har deres fulde frihed uden regler.

Men den frihed slutter nu, hvis det står til forfatterne.

Mere stat
Der skal indføres 'et statskontrolleret næringsbrev' for præster og andre religiøse forkyndere.

Slut med 156 års frihed til at forkynde religion uden tilladelse fra staten.

Forfatterne demonstrerer igen og igen vanskeligheden ved at opfylde det erklærede formål, den totale adskillelse mellem stat og kirke.

Tværtimod foreslås der statsregulering af religionsudøvelse i en grad, så der bliver mere stat end nogensinde siden 1849.

Frankrig og USA
Forfatterne er stærke i troen på den religiøst neutrale stat, selv om de refererer Bertel Haarders beskrivelse af sekulariseringens virkelighed i Frankrig.

Dér går staten tæt på religionsudøvelsen. Dér er regler for, hvordan muslimer må være klædt. Dér er regler for, hvilke smykker den kristne må bære til skue. Kort sagt: Hovedtørklæde og krucifiks er forbudt i det offentlige, franske rum.

Men den virkelighed anfægter ikke forfatterne. Ej heller den kvalmende religiøse indflydelse på politikken i USA, der for længst har gennemført dén totale adskillelse af stat og kirke, som forfatterne ønsker.

Mislykket operation
Forfatterne hævder at ville sætte kirken fri. Men operationen mislykkes. Kirken bliver tværtimod lukket inde i snærende lovgivning.