Og der blev lys ... Gud skabte som bekendt verden på en små 7 dage, men det varede jo ikke så forfærdelig længe, før de geskæftige mennesker, han efter sigende også nåede at frembringe, gik ham i bedene og nu selv ville opfinde alle mulige mærkværdige ting: hjulet, redskaber, babelstårne, og såmænd også - for omkring 2.500 år siden i Grækenland - filosofiske teorier, teorier, der helst skulle kunne forklare Alting. Ikke bare et lille hjørne her og der, en smule moralfilosofi eller et skvæt logik, næh, en metafysik, eventuelt parret med en fysik (som hos Aristoteles), og så begyndte det at ligne noget! Uhyrligt kringlet Senere gik fysikerne teologer og filosoffer i bedene, med alle hånde forsøg på at finde teorien om Alt - for små 5 år siden kan jeg huske et interview med en astronom, der på bagsiden af 'Universitetsavisen' bekendtgjorde, at »nu var den liiige ved at være der«, lige rundt om hjørnet ventede Teorien om Alt. Jeg har glemt astronomens navn, men ikke fornemmelsen af latter, der boblede gennem mig - der er noget komisk ved sådan et individ, der stiller sig op og trutter i sin lille teoritrompet. Men nu er min latter helt forstummet: for minsandten om ikke en helt uhyrligt kringlet 'Jesper Knallhatt' nu har publiceret første installation af det, der i en serie på fem tunge bind - et for hver af hverdagsugens dage - har tænkt sig at besvare og forklare Alt. Hilsen til Kierkegaard I dette første binds 427 sider gælder det tre spørgsmål, vi alle går og bakser med i ny og næ, nemlig: »Hva har vi gang i?«, »hvordan hänger det sammen?« og »hvem er vi?«. Og nej, min stavekontrol er ikke pludselig brudt sammen, der er derimod tale om en ganske særpræget stil, systematisk udforsket af denne Knallhatt, der i øvrigt straks viser sig at være et pseudonym med indlysende hilsen til gamle Kierkegaard - ligesom værkets titel, 'Baade-Og', der helt uanstrengt flabet vender 'Enten-eller' om i stik modsatte retning. Overgearet stil Den helt umiddelbare lyst til at læse værket svinder ikke ved mødet med bagsidens påtrykte anbefaling: »Det er utroligt, hvad Baade-Og rummer af viden. Bogen er spækket med aha-oplevelser, og det hele er både underholdende og godt fortalt«. »Enkelte kapitler var ganske vist lidt for 'langhårede' for min smag, men så kom der straks efter noget, der var så spændende, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Jeg havde den med på ferie og slap den ikke før sidste side!« - underskrevet Hilda Heick!, og heri ligger just det morsomme. Ovenfor supplerer Per Aage Brandt: »Forfatteren opnår med imponerende sikkerhed at få redegjort for en nutidig humanismes ikke så ukomplicerede præmisser«. Brandt og Heick, sikke et makkerpar! Og sådan går det ellers derudad, i en vanvittigt overgearet, småsnakkende, 'langhåret' stil, der veksler mellem fuldkommen jordnær sludren fuld af bandeord og så en mere didaktisk, idehistorisk fremlægning af linjer og brud i vesteuropæisk tænkning. Kinesisk æske Konstruktionen er formelt den kinesiske æske-stil. Der er først et fremtidsforord af professor Pamfilia Severinsen anno 2035: Severinsen fandt en gammel laptop fra 2001, fik den åbnet, så æskens indhold kunne poppe op; en rammemodel, der lader den nu handikappede, tidligere medieintellektuelle Cornelius Magnussen føre en mellemting mellem et interview og en filosofisk dialog med journalisten Tenna Rasmussen, en dialog, der konstant er isprængt indflettede citater i marginen fra Alvin Toffler, August Strindberg, Benny Lautrop, Tom Lehrer, James Gleick, 5. Mosebog, Koranen, Karl Marx og DR Tekst-tv, altså en relativt vidtfavnende referenceramme, for nu at sige det mildt. Sluddervorn charme Bliver spørgsmålene så besvaret, altså »hva har vi gang i?«, »hvordan hänger det sammen?« og »hvem er vi?«? Og lever værket op til sin forgænger 'Enten-eller'? På ingen måde. Men 'Baade-Og' er fuld af en sluddervorn charme, en massiv selvironi, spandevis af nørdet humor, ligesom man bestemt ikke kan frakende den virkelige bagvedliggende filosof, Lene Andersen (f. 1968), et imponerende gåpåmod. Her vil uden tvivl være tale om en af årets mest ubesværet nørdede udgivelser, både udmattende og morsom. Men ville denne bog og de øvrige være blevet til, eller være blevet så lange, hvis ikke den bærbare pc var opfundet? Jeg tillader mig at tvivle og kan ikke lade være med at sukke lidt efter kortere og mere koncentrerede værker, her går det over stok og ordrig sten. Måtte Knallhatt/Andersen lade de sidste fire bind skrumpe mere og mere ind i omfang, fulgt af en tilsvarende kompression i tanke og stil.