Når man nævner General Electric (GE), begynder erhvervsfolk næsten altid at hviske. Ærefrygten og respekten er så massiv, at selv magtfulde erhvervsledere får et kuet blik i øjnene og i højere grad end vanligt minder om veldresserede spejderdrenge. Det kunne være fordi, GE er verdens største og mest værdifulde virksomhed, og fordi GE har ry for at være den mest effektivt ledede virksomhed i verden. Men det er nok snarere på grund af 69-årige Jack Welch, der stod i spidsen for GE fra 1981 til 2001, og som efter endnu en stor fyringsrunde fik øgenavnet 'Neutron-Jack'. Forklaring? Neutronbomben udsletter alt liv og lader kun bygninger stå tilbage. Voldelig velkomst Ifølge en af de mest veletablerede skrøner om Jack Welch foregik ansættelser af ledere i GE i hans regeringsperiode efter følgende recept: Oven på en kort velkomst blev den nyudnævnte leder forevist en pistol. Dernæst fik vedkommende besked om at løbe som besat, hvorefter der lød et skud. Så længe den nye leder holdt høj fart, gik det strålende. Gik tempoet ned, var det bare ærgerligt. 20-70-10-princippet I en ny bog om ledelse, 'Succes', der nu er udkommet på dansk, lægger Jack Welch ikke skjul på, at han koldblodigt sorterer de dårligste ansatte fra. Faktisk er det et af hans hovedprincipper, at 10 procent af virksomhedens ansatte med jævne mellemrum skal fyres. »Hvad de nederste 10 procent angår, er der ikke nogen pæn måde at sige det på - de skal ud«, som Jack Welch udiplomatisk formulerer det. Til gengæld er han villig til at gøre stort set alt for de øverste 20 procent. Virksomhedens stjerner. »Man overøser de bedste 20 procent med bonusordninger, aktieoptioner, ros, kærlighed, efteruddannelse og diverse andre belønninger til både sjæl og tegnedreng«. Hvad angår de sidste 70 procent, handler det primært om at undgå, at de ryger ned blandt de 10 nederste procent. 20-70-10-princippet er nok det, Jack Welch er bedst kendt for, og derfor optager det også en del plads i 'Succes'. Men det er ikke ensbetydende med, at 'Succes' blot er gammel vin på en ny flaske. Dyrekøbt erfaring I den nye bog går Jack Welch bag om sine legendariske ledelsesprincipper og giver et upoleret indblik i, hvordan ledere handler. Råt for usødet gennemgår han stribevis af mere eller mindre succesfulde ledelsesmetoder fra sin tid som øverste chef for mere end 300.000 ansatte. Og der er nok at vælge imellem. For der er næppe mange topchefer i verden, der har lagt så meget vægt på personaleledelse som Jack Welch. Ifølge Welch handler virksomhedens succes først og fremmest om de ansattes kvaliteter. Ikke om ledelsens geniale strategier. Hvis ikke man formår at tiltrække og pleje de bedste ansatte, kan strategien være nok så god. En dyrekøbt erfaring for mange chefer. Også for Jack Welch. Og det var da også den direkte årsag til, at Jack Welch gjorde personalechefen til en del af topledelsen i GE's mange datterselskaber. Manglende åbenhed Men det er ikke bare de mange konkrete eksempler og selverkendelserne, der gør 'Succes' til en af de mest læseværdige bøger om ledelse i umindelige tider. Jack Welch formår at skære igennem den sædvanlige ordflom, der flyder ud fra chefkontorerne. I et let tilgængeligt sprog (fornemt oversat af Lærke Pade) forklarer Jack Welch, hvad ledere tænker om deres ansatte. Både i de tilfælde, hvor lederne er oprigtige om virksomhedens hierarki, og i det tilfælde, hvor det altid eksisterende hierarki syltes ind i utydelige og uigennemskuelige chefmeldinger. Som Jack Welch påpeger, kan de fleste chefer i søvne nævne virksomhedens stjerner og de 10 procent af de ansatte, som er de ringeste, og det ville sandsynligvis være bedst for alle parter, hvis det blev sagt åbent. Desværre er det blot de færreste chefer, der gør det, hvilket kan gøre arbejdslivet til en pine for både de øverste og de nederste i hierarkiet. Karriere frem for familie Det bedste kapitel i bogen er 'Arbejde versus privatliv', hvor Jack Welch skærer igennem illusionen om, at man både kan have et perfekt familieliv og en stor erhvervskarriere. Ligegyldigt hvor imødekommende chefer er over for de ansattes lyst til at få deres arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed, vil det aldrig gå ubemærket hen, hvis man nedprioriterer sit arbejde til fordel for privatlivet. Welch opfordrer til at glemme alle forestillinger om, at krav om mere fleksible arbejdstider, bedre tid til at hente børn eller lignende gør noget som helst godt for ens karriere. Selv har Jack Welch igennem hele sit arbejdsliv levet efter devisen: 'Arbejd hårdt, få mest muligt ud af din fritid, og vær lidt far for dine børn en gang imellem'. Ikke nødvendigvis en anbefalelsesværdig leveregel og måske også årsagen til, at Jack Welch nu er på sin tredje hustru, den 45-årige Suzy Welch, som er en slags ghostwriter på bogen. Og ikke en hvilken som helst af slagsen. Suzy, der tidligere bar efternavnet Wetlaufer, var i en årrække redaktør for det ansete Harvard Business Review. Hun har formentlig sin del af æren for, at Jack Welch i 'Succes' får skrællet den glasur af, der sædvanligvis bliver hældt over bøger om ledelse, og som typisk får ledere til at fremstå som rene spejderdrenge med lutter gode hensigter. Det er de sjældent. Heldigvis. For så ville de med garanti være dårlige ledere.