0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brev fra en rødstrømpe

George Sand om hvad der gik galt i forholdet til drukkenbolten Alfred de Musset.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om George Sand alias baronesse Aurore Dudevant får stor omtale i George Brandes' 'Hovedstrømninger', kan man ikke påstå, at vi her i Danmark gjorde meget ud af hendes 200-års fødselsdag 1. juli sidste år.

I Paris hang hendes smukke og mørke portræt på plakater rundt omkring i gaderne, ikke det berømte og bedårende af Delacroix på Glyptoteket, men det mere realistiske, hvor hun indigneret og feministisk skuer ud på mænd og andre mennesker med den ene hånd i siden og den anden på en stol.

Chopins muse
I vores verden er George Sand hende rødstrømpen med cigar i mund og ben i bukser og så for øvrigt muse for komponisten Chopin.

Hendes egen smag for elskere var so oder so jævn og usikker, hun forelskede sig gerne og mestendels i dumme svin og brutale drukkenbolte.

Delirium og skinsyge
Selv om hun var ven med intellektuelle og elegante forfattere såsom Balzac og Flaubert, begyndte hun som 30-årig at gå ud og i seng med den yderst drikfældige Alfred de Musset, dandyen med den aristokratiske næse og afstamning, en omsværmet digter af blid poesi og at du endelig ikke må lege med kærligheden.

Alt mens han gavmildt gav efter for sin ubændige trang til prostituerede og altså var kæreste med Sand, verdens første selvstændige og moderne alenemor til to.

Det kom til et brud på dannelsesrejsen til Venedig i 1834, George tog alene hjem, da Musset fik delirium midt i alle kanalerne og i skinsyge påstod, at hun gik i seng med hans læge.

Følsomme stemningsbilleder
Mange skriverier fra begge sider blev siden leveret om denne romantiske affære, gradbøjet i flere kasus alt efter køn. Parret forsøgte at finde sammen igen, men Musset var for meget mandschauvinist, og når de levende lys på middagsbordet var slukket, var han en rå børste uden sans for Sands æstetiske intensitet og feministiske engagement.

Han mælede siden ikke et ord til hende indtil sin død tyve år senere. Derimod smædede han hende til fra top til tå over for alle, som gad høre.

'Venedig, 1. maj 1834' er George Sands allegoriske rejsebrev, hvor hun i brevform forsøger at gennemgå, hvad der gik galt og hvorfor på en rejse til Tyrol.

Tiden har ikke været gunstig for Sands meget sensible prosa og patetiske følsomhed udi beskrivelser og bevægelser. Det er simpelthen hardcore romantik made in France.

Alligevel kan nye læsere begynde her og ane hendes betydning som forfatter som den første inderligt følsomme skildrer af stemninger, tidens skift og smertens spor af fortid og stjålne kys. Ikke sært at det netop er George Sands tekst, som får Marcel i Marcel Prousts hovedværk til at genfinde tiden og en vej tilbage til en form for liv.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce