0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den syngende tarmrenser

Nu har manden bag 'Rigtige venner' og 'Tre hvide duer' fået sin livshistorie fortalt. Og det er en fortælling med både sprut, stoffer og konspirationsteori.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en kendt sag her i vort HC-And-fejrende fædreland, at først går man så gruelig meget ondt igennem, inden man i bedste fald bliver berømt.

Ganske ligesom den lille svaneælling i det vel nok mest elskede af alle digterens eventyr.

Fra taber til talent
Vi elsker den historie, og vi nyder at læse nye versioner af den i eksempelvis ugeblade.

Om smukke skuespillerinder, som blev drillet i skolen, fordi de havde stritører.

Om rige mænd, der måtte suge på labben en tid lang, da ingen troede på dem.

Og ikke mindst om musikere, som gik fra dør til dør med deres sange, indtil en fremsynet pladeselskabsrepræsentant kunne se storheden.

En rigtig ven
Sådan en historie er fortællingen om den jyske sanger 'Jodle' Birge Lønquist, der startede som syngende tarmrenser og endte som fast inventar i Giro 413 side om side med ikoner som Gustav Winckler, Kim Larsen og Peter Belli.

I hvert fald hvis man skal tro den hagiografi, journalisten og forfatteren John Lindskog har skrevet med den indlysende titel 'Den rigtige ven'.

Stormkur til stegen
Beretningen tager sin begyndelse i det jyske, nærmere bestemt Sebbersund ved Nibe Bredning, i 1945, hvor Birge blev født som søn af en bager og en servitrice. En frisk dreng var han. En rigtig spilopmager, som i skolen ikke var bleg for at lave numre med lærerne.

Efter skolen ville han egentlig have været gartner, men fik i stedet læreplads som tarmrenser. Hvilket bekom ham ganske vel. Han kunne lide arbejdet, og for de penge, han tjente, købte han sig en Fiat 500.

Godt nok havde han egentlig ikke råd til så luksuøst et transportmiddel, men så fandt han på at tage tre af sine kolleger fra slagteriet med i den lille bil hver morgen - mod en betaling på ti kroner om ugen per mand. Og så hang det økonomisk igen sammen for det foretagsomme unge menneske.

Han mødte også sin Inger-Lise, der var i huset hos byens elektrikermester. Først gav hun ham den kolde skulder. Men da han fremturede med at gøre stormkur til stegen, kunne hun ikke andet end at give efter. Og så blev de gift, fik en lille lejlighed i Frederikshavn og begyndte at bygge en tilværelse op sammen.

Københavnersnuder
Så var der selvfølgelig det med musikken. For Birge kunne jo godt lide at synge og træde op, men havde ingen forestillinger om, at musikken skulle blive hans levevej. Hvorfor dog det? Han havde jo sit udmærkede arbejde som tarmrenser på slagteriet i Sæby.

Næ, som Lindskog så poetisk skriver »musikken skulle være det, som gav den italienske salat oven på hamburgerryggen ved søndagsfrokosten«. Nu gik det jo, som det gik. Og Birge blev hele Danmarks jodlende idol med sange som 'Edelweiss' og alle de andre.

Men det kostede ham blod, sved og tårer at nå toppen og få anerkendelse. I en periode spiste han alt for mange piller og var ude i noget værre noget. Indtil Inger-Lise smed alle pillerne i lokummet og bade sin mand om at tage sig sammen. Og i en anden periode drak han frygteligt. Indtil Inger-Lise fik ham til at holde op med det pjat og jodle ordentligt.

Han mødte også modgang. For selv om folk købte kassettebåndene med hans musik i massevis på de jyske tankstationer, så ville man ikke vide af ham i København, og hans ting blev ikke spillet i radioen. Det var først, da lokalradioerne kom, at Birge for alvor begyndte at komme i hot rotation.

Og da han så endelig blev folkeeje, ville 'rigtige' kunstnere som Bjørn Tidmand ikke optræde sammen med ham. Der blev i det hele taget smedet mangen en rænke mod ejegode Birge, som bare ville ryge sin pibe, synge sine sange og drikke en kold, uforstilt øl i venners lang.

Konspirationsteori
Heldigvis gik det Birge som ællingen i eventyret. Han kom både i fjernsynet og det hele. Han fik guldplader i læssevis. Og tilgav alle dem, der modarbejdede ham i begyndelsen. For sådan en mand var Birge, en rigtig god mand. Intet ondt i ham. Når han sang sin sang om rigtige venner, mente han hvert et ord.

Han