Ideologiske mordere

Lyt til artiklen

9. april for 65 år siden var der ikke meget, der tydede på, at den tyske besættelse af Danmark skulle få en blodig slutsats. Men efter ophøret af det politiske samarbejde mellem den danske regering og besættelsesmyndighederne 29. august 1943 viste krigen sig også fra sin rå side herhjemme. Trænet til 'modterror' Modstandsbevægelsen optrappede sabotagen og likviderede danske håndlangere i tysk tjeneste, mens tyskerne svarede igen ved at indsætte en lille mobil enhed af danske og tyske nazister. De fik i opdrag at skabe 'modterror', en betegnelse, der kun giver mening, hvis man anser modstandsfolkenes handlinger som 'terroristiske', men det var naturligvis den tyske opfattelse. Ubehageligt billede Den senere så frygtede 'Peter-gruppe' førte an i forsøget på at mindske den gryende modstandsvilje ved at dræbe fremtrædende danskere, f.eks. Kaj Munk, og placere bomber i tog, restaurationer og aviser. Det er et ubehageligt billede af besættelsens sidste halvandet år, som Frank Bøgh opruller. Ikke at historien er ukendt, senest har Peter Øvig Knudsen skrevet et stort værk om samme emne, men Frank Bøghs fremstilling er et lille intenst studie, der i kraft af sin ligefremme stil er værd at kaste sig over. Spredte død og rædsel Man bliver mindet om, hvor voldsomt det gik for sig især i hovedstadsområdet, hvor Peter-gruppen fortrinsvis opererede. De gjorde, hvad de kunne, disse ideologisk motiverede mordere - eller terrorister, som forfatteren betegner dem - for at sprede død og rædsel i befolkningen. Da befrielsen kom, havde de flere end 100 ofre på samvittigheden og havde anrettet materielle skader, der efter nutidig målestok beløber sig til milliardklassen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her