Det er en kendt sag, at H.C. Andersen var alt andet end tilbageholdende, når det kom til at opsøge kendte personer på sine hyppige udenlandsrejser. Det gjaldt ikke mindst, når den flittige operagænger ville præsentere sig for komponister, sangstjerner og virtuoser. Et hæsligt menneske Han bankede frejdigt på hos Richard Wagner, og han bragte sig på venskabelig fod med Mendelssohn og komponistægteparret Clara og Robert Schumann. Clara kaldte Andersen »et fortræffeligt digtertalent«, men syntes i øvrigt, at den overfølsomme, selvcentrerede digter var »det hæsligste menneske« og »en naragtig karl«. Robert ønskede sig en operatekst af ham - men nu var denne komponist også lige så lidt begavet for den sceniske musik som Andersen selv. Musikalske venskaber Talrige er de censorudtalelser og de anmeldelser, der i danske aviser vendte tommelfingeren nedad for Andersens sceniske arbejder. Ikke desto mindre foranledigede klavervirtuosen Franz Liszt en opførelse af Andersen-operaen 'Liden Kirsten' i Weimar. Værket var en frugt af Andersens varme venskab med den jævnaldrende komponist J.P.E. Hartmann; et venskab, der får et ud af seks kapitler i Inger Sørensens 'H.C. Andersen og komponisterne. De fem andre tilfalder Andersens forhold til Weyse, Niels W. Gade og - af udenlandske mestre - Mendelssohn, Liszt og de to gange Schumann. Dæmonisk klaverkunst Der er masser af gode historier at fortælle om Andersen og musikerne, men mens Inger Sørensen, der har monumentale biografier om Gade og Hartmann bag sig, i sin smukt udstyrede bog går tæt på de væsentligste relationer mellem digtergeniet og tidens kompositoriske begavelser, giver musikformidleren Mogens Wenzel Andreasen i 'H.C. Andersen & musikken' en bred indføring i Andersens forhold til en kunst, han ikke selv havde et professionelt forhold til, men som han havde fornemmelse for og en livslang kærlighed til. Det er de samme historier, de to bøger fortæller. Fra beretningen om konfirmanden Andersens ydmygende og påtrængende opførsel, da han søger foretræde for syngemester Siboni i København, til hans optegnelser i 'En Digters Bazar' om Liszts dæmoniske klaverkunst. Sværmerier for fru Schumann Begge forfattere tegner et dækkende billede af digterens forhold til musikken, men hvor Inger Sørensen går i dybden og citerer udførligt fra breve og dagbøger, er Wenzel Andreasen den glatpolerede fortæller, der trods gentagne forbehold for udeladelser får omtrent det hele med, inklusive Andersens forhold til mindre kendte komponister som danskeren Carl Helsted, tyskeren Louis Spohr og den norske violinvirtuos Ole Bull - samt selvfølgelig det sværmerisk ulykkelige forhold til den svenske sopran Jenny Lind, der i intensitet overgik selv den, hvad virkelighedsfornemmelse angår, elendigt udstyrede Andersens sværmerier for fru Schumann. Wenzel Andreasen får endda med, at Den Kongelige Opera i næste sæson opfører Elvis Costellos kammeropera om Andersen og Den Svenske Nattergal, selv om det i mellemtiden er blevet kendt, at det i denne omgang nu kun bliver til en opførelse af udvalgte sange fra operaen. Småfejl Et par illustrationer (af Bull og Spohr) har byttet plads, og papirkvalitet og udstyr er trist i Wenzel Andreasens sort-hvide bog, hvor Sørensens er smukt udstyret og i farver. Dertil kommer et par småfejl hos Wenzel Andreasen, der ikke er ajour, når han i bogens del om alverdens komponisters fortolkninger af Andersen anfører, at udenlandsdanskeren og senromantikeren Paul von Klenau skrev syv symfonier. Vi kender nu ni. Ukendt Andersen-musik Reflektorisk betingede vurderinger af Carl Nielsen som Danmarks største komponist er karakteristiske for fremstillingen, og under behandlingen af komponisten John Frandsen havde det været vigtigst at nævne hans store opera 'Ikon', skrevet til Det Kongelige Teater. Til gengæld suppleres 'H.C. Andersen & musikken' af en klaver-cd med stort set ukendte Andersen-tonesætninger af blandt andre August Enna, der på operafronten skrev 'Den lille Pige med Svovlstikkerne', og Rued Langgaards far, Siegfried Langgaard. Tomoko Nakatashi spiller - intet mindre end glimrende.