Der er kun to ting, der kunne få anmelderen til i svage øjeblikke at tænke, at det kunne være rart at være kongelig, og det er de kongeliges huse - de er alle kønne - og så de kongelige haver. De er aldeles pragtfulde, og et plus må det også være, at der altid er nogen til at trække græsslåmaskinen og hive ukrudtet op. Prægtig prestige Nogle af de kongelige haver er meget gamle, dvs. at de blev anlagt for mange hundrede år siden, og selv om flere af dem på et tidspunkt har været ved at gro til, er det lykkedes at bevare de fleste af dem i en form, der giver et indtryk af, hvordan de var tænkt af de havearkitekter og gartnere, som anlagde dem. Nogle af kongerne var meget optaget af haverne, for en prægtig have til et prægtigt slot fortalte meget om herskerens magt, vilje og rigdom. Fra renæssance til romantik Den ældst bevarede kongelige have er Rosenborg Have. Det er en renæssancehave, anlagt af et par dygtige havearkitekter efter de modeideer, som herskede ude i Europa. Man har faktisk en plan over den, som stammer fra 1649, og af den fremgår det, at haven den dag i dag har træk, som går helt tilbage til havens anlæggelse, nemlig i de gange eller stier, som københavnerne stadigvæk spadserer ad. Rosenborg Have har dog ikke kun renæssancetræk. Da Frederik III tog over i 1660 og fik manøvreret enevælden igennem, så passede denne regeringsform fint til den nye mode, som var under udvikling længere sydpå i Europa, nemlig barokken. Her gjaldt det om, at tingene skulle se prægtige og vældige ud, og det gjaldt også naturen, som skulle tæmmes, og haverne, der blev anlagt i forbindelse med de mange nye slotte, skulle vise herskernes absolutte magt - også over naturen. Rosenborg Have fik også nogle baroktræk, men de egentlige barokhaver herhjemme er Frederiksborg og Fredensborg slotshaver. Så ændrede moden sig, man blev ude i Europa trætte af det stive og formelle, der var over barokkens haverum. En ny havemode stod på spring, den 'naturlige' eller romantiske have. Den så naturlig ud, men den var ikke spor mere naturlig, end haverne havde været under barokgartnerens hænder og knive. Frederiksberg Have blev den første store romantiske have i Danmark, selv om den begyndte som en barokhave. Prisværdig elmesyge Havemodeuret drejede sig nu igen, og man tilførte nye elementer, således fik haverne ved Bernstorff Slot og Gråsten Slot tilført elementer, så de mere lignede den rigtige natur, men - og man er lige ved at sige naturligvis - ikke er det. For der er ikke meget natur over en slotshave. Jens Hendeliowitz, forfatter til bogen om de kongelige haver, har arbejdet med haver og slotshaver gennem mange år, og han har haft en spade med i flere af de kongelige haver, bl.a. har han stået for den nyanlagte barokhave ved Frederiksborg Slot med kaskader og stejle volde og en række andre baroktræk. Han besidder en stor viden om havekunstens historie og om de enkelte havers udvikling, og så har han meninger. Han priser elmesygen, som gav stødet til, at der blev ryddet ud og op i ganske mange af de kongelige haver, han hævder, at de (få) cyklende i Rosenborg Have er til fare for de øvrige gæster, der gerne vil sidde og læse avis, han mener, at det morsomme ishus i Charlottenlund Slotshave, hvor man opbevarede vinteris til brug for det kongelige køkken, bør laves om til et ishus, hvor man kan købe is og slik! Allemandseje Det, der dog er det forførende ved bogen, er billederne. Man ligefrem svømmer hen over, hvor smukke haverne ser ud, både når de er klædt i sommerens pragt, og når sneen har pakket træer og buske ind i gnitrende lagener. De kongelige haver var kongernes haver, men da grundloven kom i 1849, gik haverne over til offentlig ejendom, så haverne i dag er alles. Vi kan gå i dem, sidde i dem, ligge på deres plæner, som nogle - ganske vist betalt af vores skattekroner - slår for os. Det er aldeles herligt.