Bare man var 20 år yngre. Så ville jeg med statsgaranti have været helt vild med Aschehougs nye bog om opfindere og pionerer. Læselyst og nysgerrighed Det var den slags bøger, man slugte råt i folkeskoletiden, og som den dag i dag vækker varme minder. 'Alverdens dinosaurer', 'Spørg bare' og Guiness Rekordbog. Elskede fascinationsværker, jeg tilbragte masser af timer med, og som jeg den dag i dag ofte savner. Bøger som vakte læselysten og nysgerrigheden til at lære mere. Men dermed kom med årene desværre også en mere aktiv kritisk sans, som nu rammer denne opfinderbog som en boomerang. Guf for videbegærlige purke Nu kan det ikke undgå at farve min læsning af afsnittet om for eksempel Leonardo da Vinci, at den eneste opgivne kilde er Gyldendals Uglebog om multigeniet fra 1964. Så er niveauet ligesom lagt og forventningerne om ny sprælsk viden lagt på køl. Men lad ikke denne gammelmandsmuggenhed standse et køb af bogen, som givet vil være guf for enhver mellemstor videbegærlig purk eller purkinde. Og selv halvgamle røvere som undertegnede lærer skam noget. Jeg anede for eksempel ikke, at udtrykket »Den går ikke, Granberg« hidrører fra Victor Granbergs mislykkede ballonfærd i 1857. Eller hvor mange krak og nederlag den gode Alfred Nobel måtte igennem, før han fik skabt den formue, som har udødeliggjort hans navn. For slet ikke at tale om hvad dynamit sådan helt præcis består af. Nødvendig viden? Næppe. Men netop derfor så herlig.
Virkelighedens Georg Gearløs
Lyt til artiklen
