Det vælter med biografier om Winston Churchill. Her 40 år efter hans død er fascinationen af den store britiske leder stadig enorm og nærmest voksende. For nogle måneder siden udgav Borgen en forkortet version af hans officielle biograf Martin Gilberts bog om ham, og siden er der kommet to mindre biografier til. Én af den britiske krigshistoriker John Keegan, én af den danske historiker Jørgen Sevaldsen. Succes og fiasko Og der er da også rigeligt at tage fat på. Churchills liv var langt, indholdsrigt og præget af ualmindelige mange og store sving mellem succes og fiasko. Fra succesrig politiker og marineminister i begyndelsen af Første Verdenskrig til fyring efter fadæsen ved Gallipoli og derfra videre til en barsk og farlig tilværelse i skyttegravene på Vestfronten. Personlige og politiske kriser Et par år senere genrejst som krigsminister og senere koloniminister med uhyre magtbeføjelser, blot for fire år senere atter at miste magten og kort efter endda sit sæde i Parlamentet. Atter tilbage som finansminister, for igen og igen at ryge ud i kulden i 1930'erne, hvor få lyttede til hans advarsler mod Hitler. Derpå tilbage som premierminister for at redde nationen og knuse Hitler, kun for at blive smidt på porten af vælgerne et par måneder før krigen sluttede. Hertil kommer de løbende økonomiske problemer, en sindssyg far, en død datter og mange andre kriser, der ville have taget pippet fra en mindre mand. Churchills liv og karriere rummer noget for enhver smag. Distance til hovedpersonen Personligt er jeg ofte mest optaget af, hvordan folk klarer modgang, og her er for Churchills vedkommende 1930'erne en central periode. Først falder den britiske regering i 1929, hvorved Churchill mister posten som finansminister. Dernæst koster børskrakker i New York Churchill en solid part af hans formue. Og for at føje spot til skade bliver han kørt over. Til disse slag kommer, at han langsomt glider ud af sin centrale rolle i engelsk politik, således at han i midten af 1930'erne står isoleret og af mange betragtes som en politisk has been Jeronimus af værste skuffe. Alt imens Nazitysklands skygge og styrke vokser på den europæiske scene. En dyster tid, og af samme grund en fascinerende periode at følge i Churchills liv. Her er der imidlertid ikke meget at hente hos John Keegan, hvis lille bog holder sig på en sært distanceret måde fra sin hovedperson. Bedst er - som man kunne forvente hos en berømt krigshistoriker - afsnittene om de to verdenskrige, Churchill var engageret i, men også her forbliver Keegans Churchill mere en prisme, hvorigennem historien fortælles, end en levende person af kød, blod og lyster. Ind under bowlerhatten Leder man efter personen Churchill, er der langt mere at hente hos Jørgen Sevaldsen, der har begået en både velskrevet og begavet biografi. Her kommer man et godt stykke ind under bowlerhatten, hører om det ikke altid harmoniske familieliv, de evindelige økonomiske problemer, der ofte, og især i 1930'erne fik Churchills overdådige livsstil til at balancere på en knivsæg. Og hvad der er vigtigst: Man får en reel fornemmelse af både Churchills ustyrlige energi og hans mange idiosynkratiske holdninger. Fra hans mange visionære erkendelser om, at Hitler var en farlig mand, og at eftergivenhed over for ham og hans krav var en lige vej til afgrunden, at Stalin ikke havde reelle hensigter med Østeuropa, og at vejen frem for Europa var et partnerskab mellem Frankrig og Tyskland, til de mindre visionære: såsom at Mussolini var en hædersmand, og at de britiske kolonier skulle forblive kolonier til evig tid. Hos Sevaldsen får man manden med vorter, dobbelthage og det hele, og hertil Sevaldsens personlige kommentarer og tolkninger, man så kan være enig eller uenig med. Ligeglad er man sjældent.