0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Litteraturteori DK

Litteraturstuderende kan ikke længere læse engelsk, tysk og fransk nok til at tilegne sig fagets centrale teoretiske tekster, så nu kommer de på dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som efterhånden halvvoksen forhærdet superlitterat kan man ikke lade være med at glæde sig inderligt over, at den dynamiske duo Henrik Skov Nielsen og Stefan Iversen fra Nordisk Institut på Aarhus Universitet, med Bøggild som lysegrå eminence, nu har fået taget hul på det, der tegner til at blive en serie af fremragende fordanskninger af nyklassiske, litteraturteoretiske grundtekster.

Vi begynder med 'narratologi' og 'dekonstruktion', og senere følger 'postkolonialisme', 'litteraturhistoriografi', 'genreteori' og 'feminisme', alle redigeret af fremtrædende og kyndige, danske litterater inden for de respektive områder.

Myter og vrangforestillinger
Generationer af studerende har våndet sig ved mødet med ofte uhyre komplicerede og kompakte tekster - og så lige på engelsk, tysk og fransk oven i alpehuen.

Samtidig er mange af disse retninger og skoler omgærdet af tågede myter og vrangforestillinger, mest indlysende i tilfældet 'dekonstruktion' anført af den nyligt afdøde franske filosof Jacques Derrida - oversættelsernes kvalitet, de sobre og kompetente introduktioner, og den rimelige pris skulle imidlertid meget gerne medvirke til at slå mindst to fluer med et smæk:

De studerende (måske særlig dem på Nordisk?) kan spare sig arbejdet med at overkomme sprogbarrieren, og den almene, læsende offentlighed kan nu få syn for sagn: Hvad er det egentlig for noget, alt det med 'narratologi' og 'dekonstruktion', og hvad, om noget, kan vi egentlig bruge det til?

Identitet og forskel
Narratologi betyder 'læren om fortælling', og i seriens første bind får vi Wayne Booth, Dorrit Cohn, Franz Stanzel og arkeklassikeren Gerard Genettes ord om fortælleanalysens forskellige problemer, elementer og begreber parret med Seymour Chatman og Fludernik og så nyere og måske mere aktuelle positioner ved James Phelan, Mary Martin og Brian Richardson.

'Dekonstruktion' er straks en mere speget fætter, det angiver nærmest en urolig, dirrende bevægelse hvorved en identitet og en forskel spændes op imod hinanden i en uafgørlig og uendelig bevægelse.

I andet bind udsættes vi for Harvard-professoren Barbara Johnsons tekst om, hvordan man kan undervise dekonstruktivt, vi får uddrag og centraltekster af Jacques Derrida og belgiske Paul de Man (nok de to vigtigste skikkelser i dekonstruktionen inden for henholdsvis filosofi og litteraturteori), vi får endnu en gang Johnson, og Hillis Miller, den ældre ven, der nu er på Irvine i Californien, og så rundes der af med englænderne Nicholas Royle og Geoffrey Bennington, der før alt andet er kompetente, pædagogiske ambassadører for dekonstruktionen.

Dødsstød mod fremmedsprog
Valg og fravalg kan naturligvis altid diskuteres, men efter min opfattelse får vi i begge bind et meget fint, repræsentativt udvalg af nogle af de uden tvivl mest indflydelsesrige og karakteristiske tekster for de pågældende retninger - parret med gode udlægninger og videreførelser af de to skoler, der udpeger vildveje og anviser nye udveje.

Det er nok dybt utaknemmeligt, men det skal med, at netop disse oversættelser på den anden side leverer det, der kan blive et af de endelige dødsstød mod en af pillerne i litteraturfagets traditionelt høje, faglige bastion, nemlig at man selvsagt læser teoriteksterne på i hvert fald de vesteuropæiske hovedsprog.

Mange års ihærdige forsøg på at kæmpe imod den elendige sprogundervisning i gymnasiet må nu resignere og erkende, at slaget foreløbig er tabt.

Sober og nyttig
På den anden side er det vel ikke utænkeligt, at læsningen kan animere til mere begejstring og ildhu, kan enten supplere læsningen på originalsproget eller guide videre til de store bogværker?

Måske nogle af de, der stønnende og ydmygede gav op, denne gang har fået en ekstra chance foræret? Jeg håber det fromt, og supplerer gerne de pæne, skamrosende ord serien har fået med fra Horace Engdahl og Anne-Marie Mai:

Her er tale om en professionel, sober og meget nyttig serie, der i formentlig mange år fremover vil kunne medvirke til at styrke og højne den teoretiske bevidsthed på de humanistiske og æstetiske fag i Danmark. Initiativtagerne og forlaget fortjener begge stor ros for deres indsats.