Det er så arketypisk Søren Ulrik Thomsen, at det næsten gør ondt. Selvfølgelig må den gode digter begræde tabet af den regnvåde, mørke, let melankolske og hyggeligt skumle spionromans tristesse - men måden, Thomsen gør det på, er formidabel: I et rytmisk fremadbøjet hyldestprosadigt til PEN's møde om erotik og efterretninger på Copenhagen JazzHouse i oktober sidste år. Dunkle spiontråde Thomsens tekst er optrykt i sidste ny nummer af 'Kritik', og det er flankeret af en god lille sektion om fænomenologi og litteratur ved Thomas Illum Hansen og Nils Gunder Hansen, af Charlotte Engbergs skægge artikel om komtesse Castiglione, af Solveig Gade, Laura Luise Schultz og Marianne Ping Huangs kyndige ord om Claus Beck-Nielsens eksperimenter med politik, demokrati og kunst af en art. Hvorefter molevitten rundes af med tre interessante undersøgelser - ved Torben Bramming, Henning Tjørnehøj og Adam Holm - af Tidehvervs og Krarups indflydelse på nyere dansk politik. Et broget nummer, men måske alligevel bundet sammen af dunkle tråde fra spionromanen gennem Beck-Nielsen og frem til Krarup og Co.?
Adieu til spionromanen
Lyt til artiklen
