Dansk Skattehistorie - det lyder kedeligt, men det er slet ikke tilfældet. Værket, der bl.a. er sponseret af Told & Skat, blev søsat i 2002, men først nu foreligger andet bind med Mikael Venges fremstilling af skatternes historie i senmiddelalderen. gså tredje bind om skatter under adelsvælden, dvs. tiden fra Reformationen i 1536 til enevældens indførelse i 1660, er udkommet. Det er skrevet af Leon Jespersen. Underholdende og underfundig Mikael Venges fremstilling er utroligt detaljeret, man får noget at vide. Men detaljerne tynger ikke. Forfatteren kan fortælle, teksten er både underholdende og underfundig. Enkelte steder bliver det måske lidt for indforstået. Fogedens hårde job Venge fører os i de middelalderlige skatteopkræveres fodspor. Gengærd, stud, inne, bede, midsommergæld, skatterne havde mærkelige navne, men betales skulle de. For skatterne var samtidig forudsætning for et organiseret samfund, de finansierede administration, retsvæsen og krig samt naturligvis hofholdningen. Skatternes historie bliver derved historien om, hvordan den danske stat blev til. Men det var ikke nogen let proces. Det hændte, at fogeden blev mødt af utilfredse skatteydere iklædt jernhue og spyd. Kollektiv nekrofili Venges fremstilling udmærker sig ved en sund skepsis over for vedtagne forestillinger. I mange år har historikerne svælget i, hvad der er blevet kaldt »det 14. århundredes krise«, og udmalet, hvordan pest, elendigt vejr og dårlige konjunkturer førte til affolkning og ødegårde. Nogle historikere har hævdet, at befolkningen af den ene eller anden grund blev reduceret med op til en tredjedel. Det er blevet til den ene grædefærdige fremstilling efter den anden af et samfund på sammenbruddets rand. Men Valdemar Atterdag fortsatte uanfægtet af pest og krise sine krige og sit enorme borgbyggeri; et eller andet sted må penge og arbejdskraft være kommet fra. Noget hænger ikke sammen. Meget taler for, at historikerne har lidt af en slags kollektiv nekrofili og tolket kilderne ud fra en forudfattet opfattelse af, at alt var død og ulykke. Magtkamp mellem konge og rigsråd Venge underbygger sine synspunkter med en original læsning af Roskildebispens jordebog, en fortegnelse over de afgifter, som bispens bønder skulle betale fra ca. 1370, og tegner et billede af en ikke ubetydelig velstand blandt bønderne. Det skal tilføjes, at Roskildebispen omkring 1400, hvor krisen efter den gængse opfattelse kulminerede, byggede det stadigt eksisterende Gjorslev, en stormandsbolig af europæisk format, der ikke ligefrem signalerer krise. Ingen tvivl om at Venges synspunkter vil ophidse de historikere, som tror på de traditionelle kriseteorier, en rød klud i ansigtet på seriøse fagfolk, underholdende og oplysende for den almindelige læser. Leon Jespersens fremstilling af skattevæsenet fra 1536 til 1660 er en traditionel, men velstruktureret fremstilling, hvor skatterne ses i lyset af magtkampen mellem kongen og rigsrådet om kontrollen med rigets ressourcer. Mistilliden mellem Christian VI og rigsrådet fik nærmest groteske konsekvenser, idet rådet forsøgte at fratage kongen indflydelse på skatternes anvendelse, hvilket resulterede i et indviklet kontrolsystem, der resulterede i den totale administrative forvirring. Krigene med Sverige fik systemet til at bryde sammen og banede vejen for enevælden. En spændende historie, kompetent og klart beskrevet. Dansk Skattehistorie holder et fornemt niveau. Den er forskningsbaseret, men enhver historieinteresseret kan hænge på. I modsætning til mange andre historiske publikationer er værket ikke klistret til med overflødige billeder, der forstyrrer læsningen. Smukt og behersket illustreret med velvalgte og oplysende billeder.