0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spøgelseskrige

Den amerikanske journalist Steve Coll har skrevet den hidtil bedste bog om Afghanistan, bin Laden og CIA's rolle i miseren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Du er en ung mand. Her er din pose med penge. Gå nu ud og lav en masse ballade«.

Sådan husker Howard Hunt, CIA's mand i Pakistan, sine ordrer, da han i begyndelsen af 1980'erne indledte den amerikanske støtte til mujahedin-oprørerne i Afghanistan.

USSR havde invaderet landet året før, og USA så en kærkommen lejlighed til at gøre livet surt for fjenden og samtidig gengive sig selv noget selvtillid efter Vietnam og den iranske shahs fald.

CIA-chef som hovedansvarlig
At oprøret var startet i protest mod den sovjetisk-støttede kommunistiske regerings forsøg på at undervise afghanske piger i skolen, og man dermed allierede sig med ualmindeligt konservative og reaktionære muslimer, så den frie verdens ledere stort på.

Nu gjaldt det som CIA-chef William Casey venligt forklarede Howard Hunt om at »komme af sted og få dræbt nogen russere«.

Og er der nogen enkeltpersoner, den amerikanske journalist og nuværende medlem af chefredaktionen på Washington Post Steve Coll i sin bog 'Ghost Wars' udnævner som hovedansvarlig for USA's forfejlede Afghanistan- og antiterrorpolitik, er det ikke mindst William Casey, der var chef for CIA fra 1981 til 1987.

Jo mere radikale, jo bedre
Som medlem af Malteserordenen og en uhyre religiøs mand så Casey verden i sort-hvidt. Med kommunisterne som de sorte. Casey vidste ifølge Coll nærmest intet om Mellemøsten og den islamiske verden og havde trods revolutionen i Iran i 1979 ingen erkendelse af, at der også der fandtes megen modvilje mod USA.

At støtte islamiske fundamentalister i kampen mod USSR bekymrede ham derfor på ingen måde, jo mere radikale jo bedre. Efter CIA's opfattelse var fundamentalisterne bedre soldater i kampen mod Sovjet end de sekulære og royalistiske afghanske oprørere.

Selv da oprørslederen Gulbuddin Hekmatyar, som CIA havde støttet massivt, nægtede at trykke præsident Ronald Reagans hånd, fordi han var vantro, tog CIA det under Caseys ledelse med et smil og kvitterede med flere penge. Hekmatyar er nu eftersøgt af USA med en belønning på 25 millioner dollar til den, der fanger ham.

Bin Laden fik amerikansk støtte
Casey var ifølge Coll også hovedmanden bag den uhellige alliance med Pakistan og Saudi-Arabien, som USA smedede til støtte for mujahedinerne. Dengang som nu var Pakistan langtfra nogen naturlig allieret for USA.

To uger efter besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i november 1979 invaderede og brændte radikale pakistanske islamister den amerikanske ambassade i Islamabad, uden at den pakistanske hær greb ind.

Men det så USA igennem fingre med og accepterede, at al amerikansk bistand til oprøret gik gennem Pakistans efterretningstjeneste, vel vidende at det meste dermed ville gå til de mest yderliggående grupper. Alliancen med Saudi-Arabien var også langtfra kosher.

Saudi-Arabien så Afghanistan som et dejligt fjernt sted, hvor landets yderliggående muslimer kunne få afløb for deres aggressioner uden derved at true styret i Riyadh.

Petrodollarene flød derfor i rigelige mængder mod de afghanske bjerge og de tusindvis af saudier, der var draget derover på jagt efter hellig krig. En af disse mænd hed Osama bin Laden, der med amerikansk og saudiarabisk bistand fik opbygget sin helt egen hær.

Tæsket til døde
I første omgang var strategien en stor succes. Mujahedinerne tappede USSR for hårdt tiltrængte ressourcer, og i 1989 trak den døende supermagt sig ud af Afghanistan med halen mellem benene.

To år senere var Sovjetunionen selv forsvundet, og det samme var enhver interesse, USA havde for Afghanistan. Man efterlod landet til sin skæbne og overlod det på enhver måde til Pakistan og Saudi-Arabien.

Da de to lande i 1994 droppede Hekmatyar til fordel for Taleban-bevægelsen var der ingen reaktion fra Washington.

Ingen hørte efter, da den kommunistiske præsident Najibullah fra en omringet hovedstad forklarede de få tilbageværende journalister, at »hvis fundamentalismen kommer til Afghanistan, vil krigen fortsætte i mange år. Afghanistan vil blive et centrum for narkosmugling. Afghanistan vil blive et center for terrorisme«.

I 1996 erobrede Taleban til CIA's store overraskelse Kabul, hentede Najibullah ud fra den FN-bygning, han havde fået asyl i, tæskede ham til døde og hængte derpå hans lig op i en lygtepæl til skræk og advarsel. Heller ikke det gav anledning til synderlige kommentarer i Washington, hvis interesse i Afghanistan på det tidspunkt var reduceret til drømmen om at bygge en gasledning gennem landet.

Skydeglade politikere
Hvad der senere skete, er velkendt og bliver fremragende beskrevet af Steve Coll, der bestemt ikke skåner Clinton-administrationen for dens svigt med hensyn til at tillade Osama bin Laden og al-Qaeda vokse sig store og frygtindgydende.

Men det, som i særlig grad udmærker Colls bog, er beskrivelsen af den afghanske tragedies første fase. Fra referaterne af de stadig mere bekymrede møder i politbureauet forud for invasionen, til de skydeglade amerikanske politikere, der i 1980'erne farer til Afghanistan for at blive fotograferet med de tapre mujahedinkrigere.

Læser man kun én bog om Afghanistan og krigen mod terror, bør det være denne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce