Oliestat i knibe

Lyt til artiklen

Saudi-Arabien styrer lodret mod kaos, og der skal store forandringer til, hvis ikke landet skal drukne i blod i kampen mellem kongehusets støtter og de yderligtgående militante kræfter. Sådan lyder budskabet fra den saudiske dissident, bosiddende i USA, As'ad Abukhalil. Han stiller skarpt på de dele af det saudiske samfund, som han mener skal ændres, og det er stort set det hele. Grund til mismod Da han ikke tiltror de regerende prinser den evne, trods igangsættelse af visse politiske og religiøse reformer, appellerer han til omverden, først og fremmest USA, om at lægge pres på Riyadh. Bogen er skrevet, inden George W. Bush sikrede sit genvalg, og med det in mente har Abukhalil har grund til yderligere mismod. Opskrift på fremmedgørelse Det er nemlig i særlig grad den økonomiske og sikkerhedspolitiske alliance mellem Bush-familien og Saud-familien, der spærrer for den tilbundsgående demokratisering af Saudi-Arabien, som forfatteren efterlyser. To magtfulde dynastier, der bedriver kortsigtet politik med personlig vinding for øje; dét er en opskrift på fremmedgørelse og konflikt. Forhåbentlig går det ikke så slemt som forudskikket i denne kritiske bog.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her