Suzanne Brøgger har i en af sine tidlige bøger skrevet, at man kunne tage hende på alt undtagen ordet. Men ordet, det er, hvad hun bliver taget på i Marina Allemanos monografi over forfatterskabet. Den i Canada bosatte udlandsdansker, lektor ved University of Alberta, har skrevet en uhyre interessant bog med det udtrykkelig formål at kigge forfatterskabet - ikke forfatteren - i kortene. Traumatisk motor Allemano ser forfatterskabet som »et livsprojekt under konstant udvikling« og læser det som en individuationsrejse. Hun tolker det ulykkelige forhold til moderen som det sår, der bliver om ikke omdrejningspunktet, så i hvert fald en slags motor i den kunstneriske omformning af livserfaringer og oplevelser. Livsprojekt og skrift Forfatterskabet læses som sammenhængende fra første færd. Man kunne også have betonet bruddene og taget Suzanne Brøgger på ordet, da hun afsvor sig sine tidligere positioner i forbindelse med udgivelsen af 'Transparence', der skildrer leden ved myten og rollen som kærlighedens og seksualitetens ypperstepræstinde, og som munder ud i et valg af et andet liv. Det havde muligvis givet en mere almindelig historie efter opskriften vild ungdom - besindelse på det almene. Men der er en anderledes sammenhængende udvikling i den intrikate sammenblanding af livsprojekt og skrift, som har ligget der fra begyndelsen, mener Allemano. Citatsløseri Nu er Suzanne Brøgger en forfatter, der på mange måder ynder kontradiktionen, og man kan altid finde en sætning hist og pist, der modsiger eller passer ind i en tolkning af det efterfølgende værk. Brøgger har selv peget på sammenhænge, når hun har analyseret sit eget værk som gennemløbende Kierkegaards stadier, og her er Allemano kongenial med hende. Forfatterskabet beskrives som en rejse og en forvandlingshistorie, der rummer sin egen indre logik. Samtidig fremstiller hun Brøgger som en forfatter, der bruger løs af strømningerne i tiden. Allemano har gjort et kæmpemæssigt arbejde med at spore alle de skjulte henvisninger og inspirationskilder op. Hun har desuden interviewet forfatteren og kan opklare personerne bag bøgernes navne og meget andet. Suzanne Brøggers »citatsløseri«, som hun kalder det, har sat hende på arbejde og givet hende én af anledningerne til at skrive en værdifuld bog, der er både lærd og letlæst - et forskningsarbejde i bedste angelsaksiske tradition for gedigen og elegant formidling. Respekt for privatlivets grænser I sin sammenligning med tilsvarende anlæg og bestræbelser i udenlandske forfatterskaber er bogen et stykke klassisk komparativ litteraturforskning, tilsat en nærmest Hans Brix-agtig nidkærhed og nøjagtighed i opregninger af paralleller mellem liv og værk. Det er vi ikke vant til i vore dage - heller ikke Allemanos delikate respekt for grænser i et privatliv, der indgår på en særlig måde i et forfatterskab af denne type. I sin kronologiske gennemgang af bøgerne skildrer Allemano et menneske, der har taget tidens tanker og forestillinger til sig og brugt og omformet dem personligt. Alle læste jo Kate Millett, Germaine Greer, Marcuse, Norman O. Brown, og hvem har vi, med alle frihedsevangelierne, dengang i 60'erne og 70'erne. Dertil kom de vilde videnskabsteoretikere og østlig filosofi. Men ingen fik sat ideerne så radikalt og personligt ind i sit eget projekt som Suzanne Brøgger. Surrealistisk chokerende Det fremgår tydeligt, men det er især den spirituelle side af forfatterskabet, Allemano fokuserer på og vurderer højest. Det gælder de små skrifter efter 'Jadekatten', f. eks, optegnelserne 'Et frit og muntert lig' og kattebogen 'Linda Evangelista Olsen'. De senere skrifter virker »mærkeligt nok mere intime og sandfærdige end de bøger, der på trods af det bekendende og provokerende stof ligger tættere på surrealismens program, der benytter sig af skandaløse og chokerende virkninger. Det fornemmes, at i takt med udvidelsen af sin bevidsthed løfter forfatteren det famøse slør en anelse«, lyder det i konklusionen. Allemano formår i sin sobre bog at klarlægge sine synspunkter og pointer med al respekt for de slør, forfatteren arbejder med.
Hun river ikke i kniplingerne, men tager forsigtigt på ordene, og deraf toner et forfatterskab frem, der er meget usædvanligt i moderne dansk litteratur.
