Feministiske strategier. Eller mere præcist: 'Feministiske strategier i dansk billedkunst'. Det er den fulde undertitel på bogen 'Udsigt', men mange når kun til 'feministiske strategier', så begynder de at bakke baglæns, og det gælder både mænd og kvinder. Lige muligheder Jeg ved det, for jeg har haft bogen med mig rundt omkring. Og mennesker, der bakker baglæns, er ikke noget godt udgangspunkt for en debat, der ellers er yderst relevant og vedkommende - også for mænd. I alle tilfælde hvis man forstår feminisme, som de akademisk uddannede bidragydere repræsenterer den. Her er feminismen groft gengivet grundlæggende og demokratisk: et krav om lige muligheder og retten til at være, som man er. At have 'sit eget rum'. Og det skal man da være en virkelig dum skid for at nægte nogen. Parolesammenstød Lidt anderledes ser det ud blandt billedkunstnerne, hvis bidrag enten er selvskrevne eller i interviewform. Således mener billedkunstneren og filminstruktøren Jytte Rex i et interview, at feministisk kunst må betyde »at det kønslige har overvægt, både æstetisk og indholdsmæssigt«, og at kønspolitisk kunst har sine klare kunstneriske begrænsninger. Helt anderledes ser Susan Hinnum på sagen. Hun var i begyndelsen af 90'erne en af kvinderne bag 'Bob Smith', en fiktiv kunstnerpromoter, men har siden valgt en teoretisk indfaldsvinkel til kunsten, og hun skriver at »Feministisk kunstpraksis bygger på en konstruktion af en særlig kodeks for kvindelig æstetik, der blandt andet kan komme til udtryk gennem et bevidst valg af materialer eller en særlig valgt tematik«. Denne praksis revser Hinnum de unge kunstnere i Quirky Girls for ikke at kende og forholde sig til. Dertil kan der siges to ting: for det første ville det have klædt teksten (og bogen som helhed), hvis man havde henvendt sig til Løgstrup, Koefoed, Ploug og Stærk i Quirky Girls, så læseren også kunne få indblik i deres bevæggrunde. For det andet fortsætter Hinnum her en tradition, som jeg personligt gerne havde set efterladt i 1970'erne, hvor man slår hinanden i hovedet med 'skal' og 'bør'. I bogen bringes et godt og skræmmende eksempel på netop 70'ernes parolesammenstød mellem Kvindefronten og en række af de udstillende på Kvindeudstillingen på Charlottenborg. Spændende og nuanceret Men 'Udsigt' har mod og selvsikkerhed til også at bringe den slags historier frem i lyset. Bogen er redigeret af Kvinder på Værtshus (Nynne Haugaard, Nana Debois Buhl, Lisa Strömbeck og Åsa Sonjasdotter), der betegner sig selv som en gruppe feministiske billedkunstnere, og man får med 'Udsigt' et overblik, leveret i form af punktnedslag over både værker, udstillinger, grupperinger og meningsdannelser fra 70'erne til i dag. Her er bidrag fra både mænd og kvinder, teoretikere og kunstnere. I langt de fleste tilfælde spændende og nuanceret læsning, for 'Udsigt' ikke bare dokumenterer, den er i sig selv en del af både problemerne, positionerne og strategierne.