Moskito med bid

Lyt til artiklen

Mediekooperativet Monsun.dk har sluppet en Moskito løs på det danske magasinmarked. Lyder det kryptisk, skyldes det, at Moskito ikke altid har form som et magasin, men til tider udkommer i plakat-, CD- eller avisformat. Klaustrofobisk konsekvensscenario Den aktuelle magasinversion om køn og seksualitet spænder bredt, men særligt to artikler bider igennem. I en analyse af tankevækkende lighedspunkter mellem reklamernes idealkvinde og kulturscenens fremtrædende feminister tegner svenske Nina Bjørk et klaustrofobisk konsekvensscenario af individualismens sejr over kollektivånden i feminismen. Bidsk tone En anden bidskhed er reportagen fra én af machoverdens civilisatoriske udkanter, Ballerup Tekniske Skole, hvor Mona Schaldemose under sin uddannelse til klejnsmed dagligt må trækkes med klap i røven og ekstremt sexistiske bemærkninger fra de mandlige lærere. Så vidt går det, at én af disse notoriske hulemænd uden blusel stikker et digitalkamera ned i hendes bluse. Kan ske, at magasinets tematikker er gamle kendinge, men den stedvis bidske tone vidner mere om relevans end om indebrændt rygmarvsrefleks. Og fordi artiklerne aldrig går efter manden, men har det kritiske blik fæstnet på de samfundsmæssige strukturer, er bidet velgørende og konstruktivt. Redaktricerne hader altså ikke mænd, de er simpelthen bare tossede over, at kønnet stadig begrænser! Fra min personlige resonansbund ønsker jeg tillykke med magasinet. Check selv på www.mygge.net.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her