Sig ordet 'fryd' ti gange efter hinanden. Allerede ved nummer fem sætter det sig på tværs i munden, og ved nummer ti lyder det som et ord fra et fremmed sprog. Tomas Møllehave bruger ordet i overskriften på samtlige 115 kapitler i sin erindringsbog 'Fryd' og et utalt antal gange i de korte tekster, der dækker hans nu 43 år lange liv. Forpustende frydefuldt Der er fryden ved begyndelse, mærkelig fryd, fryden ved magt, protest, moral, ved at have fri, ved jagt, job og flugt, ved teater og gammel kærlighed, ved at være alene og ved at kende nogen, og man bliver ganske forpustet, for det får ingen ende, og det ligner en dårlig idé, som ikke skulle have været fastholdt. Bortset fra det får Tomas Møllehave fortalt mange sjove og alvorlige episoder fra sit liv. Namedropping Han er barn af Herdis og Johannes M., som han elsker betingelsesløst og formentlig har arvet både hudløsheden og optimismen fra. Det er besværligt, at han hver eneste gang skal have fryden med ind over, men kan man læse hen over alt det frydefulde, får man masser af historier om det brogede persongalleri, der har krydset den unge Møllehaves slyngede veje. Her droppes navne, så det vil noget, fra Tove Ditlevsen over Elsa Gress til Ole Bornedal, alt fortalt i det hoppende, springende sprog, der er forfatterens kendemærke. Han var ordblind som barn, er det måske endnu, men fortælle kan han. Næste gang skal han nok bare lade være med at bide sig så fast i en form. Og nogen bør redigere i overfloden af frydefuldhed.
Fryd i overflod
Lyt til artiklen
