Den kolde krig mellem Warszawapagten og NATO i perioden 1947-89 er et fascinerende emne. Nogle gange spidsede den til, risikoen for en varm krig omkring bl.a. Berlin og Cuba-krisen i 1962 er blevet beskrevet og analyseret igen og igen i bøger, afhandlinger og film. En atomkrigs skygge hvilede over os alle. Begge sider spionerede og analyserede morgen, middag og aften på den anden sides muligheder, oprustning og intentioner. Åbning af arkiver Kjeld Hillingsø, pensioneret generalløjtnant, har i 'Trusselsbilledet - en koldkriger taler ud' nu givet sit bud på, hvordan situationen så ud set fra det danske militærs top. En del materiale fra den tid er blevet afklassificeret, der er kommet oplysninger frem, først og fremmest fra arkiverne i det tidligere Østtyskland, og delvis også fra polsk side. Formidlingsbrist Det meste af bogen er en militær gennemgang af de operationsplaner, der blev udarbejdet, og den angrebskrig mod Vesteuropa, som Warszawapagten havde forberedt. Det, Hillingsø understreger, er, hvor tidligt og hvor omfattende Sovjetunionen planlagde at bruge taktiske atomvåben. Det spørgsmål, som bogen rejser, er, hvorfor forsvaret og de forsvarsvenlige politikere ikke havde held til at formidle denne trussel til befolkningen, men overlod debatten til venstrefløjen. Hillingsø og mange officerer og forsvarseksperter med ham følte sig konstant presset i defensiven. Hvor de gravede sig ned og afviste at formidle deres viden og vurderinger til befolkningen. En analyse af dette aspekt af den kolde krig er noget, vi stadig venter på.